Her kan du læse en kort artikel om, hvordan parterapi kan hjælpe dig og din partner – enten hos mig eller hos nogle dygtige kolleger.
Du finder link til artiklen ‘ Sådan styrker I parforholdet’ i Alt for Damerne her.
Tag Archive for: Parterapi
Oplever du udfordringer i rollen som bonusforælder?
Så læs med her. Du er nemlig ikke alene – og der er hjælp at hente.
Hvis du lever i et parforhold, hvor enten én af jer eller I begge har børn fra tidligere, så lever du i en sammenbragt familie. Det byder på rigtig mange glæder, men det har også sine egne udfordringer.
Ofte går vi ind i en sammenbragt familie med et billede af, at det skal fungere ligesom en kernefamilie.
Men en sammenbragt familie ér noget andet. Den har nogle andre problematikker, som I skal tænke ind og justere jeres forventninger efter.
Bonusforælder – på forskellige måder
Et kendetegn ved livet i den sammenbragte familie er, at vi har meget forskellige oplevelser afhængigt af, hvilke tilknytningsbånd og relationer vi er en del af.
Vi kommer ind i parforholdet med en bagage af tidligere oplevelser og erfaringer, plus vi indgår i forholdet med hver vores rolle.
Et par eksempler på en rolle, du måske har i din sammenbragte familie:
- Måske har du egne børn og er samtidig bonusforælder til din kærestes børn
- Måske er du bonusforælder til din kærestes børn uden egne børn
- Måske er du slet ikke selv bonusforælder – men du har børn, og din partner er bonusforælder til dine børn.
Mission bonusforælder
Alt efter din rolle er den måde, du oplever parforholdet på – og ofte også de udfordringer, du møder – meget forskellige.
Lige præcis dét er én af de mest typiske grunde til, at vi går galt af hinanden: Vi mangler viden om og forståelse for, hvor forskelligt vi oplever situationer i hverdagen.
Det er lidt som at kigge i hver sin retning – mens man forsøger at overbevise hinanden om, at ‘min udsigt altså er den mest rigtige‘.
Men uanset din rolle – så læs med.
Du er lige nu i gang med at indsamle viden og træne perspektivtagning – begge dele er vigtige redskaber, hvis du gerne vil overleve mission bonusforælder.
Du kan downloade min e-bog til sammenbragte familier med masser af tips, viden og konkrete værktøjer til kommunikation. Du finder den her
Hvor finder jeg ‘den komplette guide til livet som bonusforælder’?
Selvom det er skønt og dejligt at møde en ny partner og dennes børn, kan der opstå en lang række af situationer og følelser, som du simpelthen ikke havde regnet med – og som du føler dig uforberedt på.
Måske river du dig en gang imellem i håret og spørger:
- Findes der ikke en køreplan eller opskrift på, hvordan jeg lykkes med min sammenbragte familie?
- Er det muligt at bestille et magisk redskab (og få det tilsendt med posten indenfor 1-2 hverdage), der 100% gør mig i stand til at udfylde rollen som bonusforælder?
- Hvad med det dér smarte trick, der fjerner jalousi overfor min partners eks?
- Eller et værktøj, som udraderer frustration eller skuffelse over min kærestes måde at håndtere situationen på?
Eller:
- Kan du (please!) henvise mig til et vedtaget regelsæt, der bare ordner sommerferieplanlægningen, fødselsdagene og juleaften (uden nogen bliver sure undervejs)?
- Og er der aldrig noget, vi kan sige: FORDI SÅDAN ER DET BARE til – og så er det løst én gang for alle?
Efterspørgsler i den stil hører jeg rigtig ofte i mine samtaler med par, der lever i sammenbragte familier.
Måske kender du det selv?
Ønsket er forståeligt. Svarene på ovenstående spørgsmål er egentlig bare… nej. Desværre.
Læs med og få tips til, hvad I kan gøre i stedet.
Sæt ord på de svære følelser, du oplever som bonusforælder
Livet i en sammenbragt familie ér komplekst. Og rollen som bonus- eller ekstraforælder kan være grobund for mange frustrationer, forbudte følelser og skuffede forventninger.
Der er særlige udfordringer og livsvilkår, det er rart at kende til. Vilkår, som adskiller sig fra det, du måske tidligere har oplevet i din kerne- eller førstegangsfamilie.
Forskellen mellem problemer og livsvilkår er, at problemer kan løses. Livsvilkår går ikke væk, så vi skal lære at leve med dem – og derfor har vi brug for hinandens støtte undervejs.
Et eksempel: Vi kan ikke fikse eller fjerne sorgen over, at din partner har oplevet to børnefødsler og et bryllup med sin ekspartner. Men du og I kan lære at møde hinanden i det, der er svært.
Du kan tillade dig selv at mærke og dele den svære følelse.
Og din partner kan vise dig omsorg, lytte til dig eller hvad du nu har brug for. Ingen af jer er forkerte – I har bare meget forskellig udsigt.
Er det svært at få til at fungere? Ja.
Er det helt umuligt? Nej, bestemt ikke.
Har du lyst til at blive klogere på, hvad de særlige udfordringer i en sammenbragt familie består af? Du kan læse mit blogindlæg om emnet her.
Hvad kræver det af mig i rollen som bonusforælder?
Min erfaring er, at gode intentioner, kærlighed og lysten til at skabe en god familie for alle er et rigtig godt udgangspunkt – men at det desværre ikke altid er nok.
Det er vigtigt, at I sammen anerkender, at en sammenbragt familie hviler på nogle andre livsvilkår end en førstegangsfamilie eller kernefamilie – og at I handler på den erkendelse.
Jeg vil anbefale, at I aktivt gør en indsats for at få det hele til at lykkes. Det er helt normalt, at det kræver et stykke arbejde, og at det ikke ‘kommer naturligt’.
Du og din partner skal aktivt bidrage til og skabe følelsen at være et stærkt hold. Sammen.
Jeres bærebjælke skal være stabil – så du kan føle dig tryg og mærke, at din stemme bliver hørt, og at du også er vigtig i jeres familie.
Du og din partner skal begge føle, jeres behov og særlige roller bliver forstået.
Lyt med her, når en bonusmor deler ud af sine erfaringer i podcasten ‘En rigtig familie’
Træn jeres kommunikation
Det kan være, at I skal træne jeres færdigheder i åben og tydelig kommunikation.
Hvor I øver jer i at tale om sårbarhed og følelser på indersiden, som I desværre måske får udtrykt med hårdhed og udvekslinger præget af forsvar/angreb på ydersiden.
Det er menneskeligt, når vi er sårede eller ikke føler os forstået.
Fortæl din partner, at du har brug for hans/hendes støtte, og at du har noget vigtigt på hjerte. Giv jer selv gode betingelser for jeres vigtige samtaler.
Hvis du har brug for en håndsrækning til dette, har jeg udviklet e-guiden Styrk dit parforhold i din sammenbragte familie. Den kan downloades på min hjemmeside via linket her.
Søg viden om bonusforældre og sammenbragte familier
Det er også en god ide at søge viden og hjælp om sammenbragte familier og rollen som bonusforælder eller forælder til børn med en ny (eller ikke så ny kæreste) på egen hånd.
Tjek fx Patricia Papernows bøger om sammenbragte familier her.
Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte mig på 61609276 eller anja@livs-vaerk.dk – det er gratis og uforpligtende.
Jeg fortæller gerne om, hvordan jeg kan hjælpe dig og jer med at få netop jeres sammenbragte familie og parforhold til at fungere endnu bedre.
Bedste hilsner fra
Autoriseret psykolog & certificeret parterapeut i emotionsfokuseret parterapi (EFT) – en evidensbaseret metode.
Anja er specialiseret i sammenbragte familier, når den ene eller begge har børn fra tidligere.
Hvor deleordninger, ekspartnere og børnenes loyalitetsbånd udfordrer jeres håb og drømme for fremtiden.
Anja hjælper par med at opdage og standse negative samspilsmønstre, så I kan fordybe kontakten og forbindelse til hinanden – for det er jer, der skaber rammerne for familiens trivsel.
Nysgerrig? Inspireret?
Du er velkommen til at kontakte mig og uforpligtende høre mere om, hvad et Par-tjek eller et parforholdskursus kan gøre for jer.
Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev og downloade min e-bog med 3 øvelser til mere nærhed og færre skænderier. Klik på linket, brug formularen i bunden af siden eller pop-up boksen.
Du kan også fange mig på mail anja@livs-vaerk.dk eller mobil 61609276.
Styrk dit parforhold med et Par-tjek
Par-tjek er 2 samtaler der gør en forskel
I modsætning til vores arbejdsliv, haven, bilen eller pensionsopsparingen forestiller vi os ofte, at parforholdet passer sig selv.
Hvis bare vi har mødt den rigtige, skal alt det gode nok komme naturligt – om det så er sex eller nærvær, vi ønsker os.
Men lidt efter lidt kan hverdag, travlhed – og kedsomhed eller utilfredshed snige sig ind.
Det er ikke som før. Du mærker, at du savner varmen, nærheden, sexlivet eller den gode stemning.
Og vi bliver så skuffede over og hårde ved os selv og hinanden, når det sker: Der må være noget galt med dig, mig eller parforholdet.
Det behøver dog langt fra at være tilfældet. Læs med for at få konkrete råd til, hvad du selv kan gøre.
Læs mere om Par-tjek her eller book en tid med det samme
Er det hele blevet hamsterhjul og leverpostej?
Om det så er opvasken du (altid) tager, pengene du tjener eller den ekstra tjans med ungerne i weekenden, som du ikke føler, din partner værdsætter, så er det tid til, at du får luftet frustrationerne.
Før du eksploderer. For så er det så svært at høre, at du ønsker dig nærvær og kærlighed.
Den dårlige nyhed er, at løsningen ikke er én enkelt handling eller et magisk redskab eller værktøj.
Før ligesom haven løbende skal luges for ukrudt, og støvet også samler sig i pølser langs panelerne næste weekend, så skal parforholdet også vandes jævnligt for at holde sig levende.
Et Par-tjek er en måde at ‘tjekke ind’ med hinanden og parforholdet – uden I samtidig forpligter jer til et længerevarende forløb.
Så – den gode nyhed er, at du selv kan gå i gang NU. Læs med og få et par bud på hvordan.
Ønskes: Selvrealisering og kontakt. Haves: Travlt!
Kombinationen af arbejdsliv, børn og højt tempo efterlader rigtig mange par med alt for lidt tid og overskud til kærlig kontakt med hinanden.
Vi har ofte tårnhøje forventninger til parforholdet: Vi skal være hinandens bedste venner og passionerede elskere.
Vi vil realisere os selv og ikke begrænses, alt imens vi ønsker os samhørighed.
Vi håber sådan, at parforholdet skal rumme alt dette, og at vi i processen selvfølgelig også vil gøre hinanden lykkelige.
Parterapeut og sexolog Esther Perel fortæller i sin TedTalk om dilemmaer og udfordringer i parforhold i dag
Når længsler lyder som kritik
Samtidig har de færreste af os lært at kommunikere vores følelser og behov på en måde, der gør det muligt for vores partner at lytte til og imødekomme os.
Vi håber, vores partner kan læse tanker. Eller vi forsøger at kommunikere gennem hentydninger, stilhed eller bebrejdelser:
”Når jeg siger eller gør x, er det da åbenlyst, at jeg vil have dig til at…” (indsæt selv behov, længsel, drøm).
Det er bare ikke sikkert, det er så åbenlyst for din partner.
Måske bliver du overvældet og tænker: ”Kan vi overhovedet leve sammen, hvis vi ikke engang kan løse denne lille ting?”
Denne tanke er i sig selv med til at eskalere situationen til det værre, særligt hvis du siger den højt midt i en ophedet situation!
Måske er et service-eftersyn noget for jer? Et Par-tjek består af et spørgeskema, en parforholdsrapport og 2 samtaler med mig.
Læs mere om de forskningsbaserede effekter af et Par-tjek her eller book en tid med det samme.
Har du hængt vasketøj op? = Er jeg vigtig for dig?
Gode parforhold handler om tryghed og kontakt. Og hvis den basale tillid er udfordret, kan vi blive i tvivl om, hvorvidt den grundlæggende præmis: “Er du der for mig, når jeg har brug for dig?” stadig gælder.
Det giver sig udslag i mistillid og utryghed.
Følelsen kan sprede sig fra ét område af livet til pludselig at ’flytte ind’ i dagligdags uoverensstemmelser: “Jeg har bedt dig fjerne dit rod SÅ mange gange – er du bare ligeglad eller hvad?!”
“Glemmer du så også at hente ungerne, når vi har aftalt DET?”
Ofte taler jeg med par om, at bebrejdelser eller ‘tjekke-adfærd’ (“har du nu husket…?”) er vores bedste bud på at spørge:
“Hører du mig? Ser du mig?”
“Er jeg og vores liv vigtigt for dig?”
“Har du min ryg, når det virkelig gælder?”
Det er BARE ikke det, din partner hører. Tværtimod. Han eller hun hører kritik. Bliver irriteret. Trækker sig. Ruller øjne.
Og så skruer du lige et hak op, fordi det opleves sårende og truende, når ham eller hende, der er så vigtig, virker ligeglad.
Negativ cyklus – blindgyde eller vejen til det vigtige?
Så hvad gør I, hvis I gerne vil nærme jer hinanden? Når I fanges i negativ cyklus, er det et tegn på, at I er vigtige for hinanden. Ellers ville I aldrig orke at engagere jer helhjertet i konflikter med hinanden.
Det er kærlighedens pris, at når vores nærmeste opleves utilgængelige, reagerer vi med selvbeskyttelsesadfærd.
Det er ikke særlig hensigtsmæssigt. Men det er, hvad vi kommer til at gøre, for ikke at mærke smerten der opstår, når vi ikke føler os set, hørt og elsket af den, der er så vigtig.
Den gode nyhed er, at I aldrig ville hidse jer sådan op, hvis ikke I var vigtige for hinanden. Den dårlige nyhed er desværre, at I kan ende med at slide hinanden og parforholdet op, hvis ikke I ændrer adfærd.
Så længe I er fanget i det negative mønster, løser I ikke noget.
Trygheden og den gode kontakt svinder, og I kan ikke høre hinandens behov.Over tid opleves dette som dalende parforholdstilfredshed.
Hånden op af blenderen!
Hvad skal I gøre?
- Stop ulykken! I stedet for at følge impulsen: ”Jeg må væk!” eller at opsøge din partner i form af at tjekke, bebrejde, kritisere (= ”er du der for mig?”), så stands. Tag en time-out.
- Sig højt, at du kan mærke, I er på vej ind i noget svært, at det ikke er det, du ønsker.
- Fortæl hvilke behov eller længsler du mærker, fx: “Jeg har brug for, at du hjælper mere med det praktiske.” Måske kan I være fælles om ikke at gå længere ned af blindgyden?
Ofte er selve beslutningen om hjælp i sig selv med til at løsne op for hårdknuden.
Det er samtidig en måde at vise hinanden, at jeres parforhold betyder meget for jer – nok til at I vil arbejde med det og investere i hinanden.
Bedste hilsner fra
Autoriseret psykolog & certificeret parterapeut i emotionsfokuseret parterapi (EFT) – en evidensbaseret metode.
Anja er specialiseret i sammenbragte familier, når den ene eller begge har børn fra tidligere. Hvor deleordninger, ekspartnere og børnenes loyalitetsbånd udfordrer jeres håb og drømme for fremtiden.
Anja hjælper par med at opdage og standse negative samspilsmønstre, så I kan fordybe kontakten og forbindelse til hinanden – for det er jer, der skaber rammerne for familiens trivsel.
Nysgerrig? Inspireret?
Du er velkommen til at kontakte mig og uforpligtende høre mere om, hvad et parterapeutisk forløb, et Par-tjek eller et parforholdskursus kan gøre for jer. Det er nemt at booke tid online – det kan du gøre lige her.
Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev og downloade min e-bog med 3 øvelser til mere nærhed og færre skænderier. Brug formularen i bunden af siden eller pop-up boksen.
Du kan også fange mig på mail anja@livs-vaerk.dk eller mobil 61609276.
Hvordan tilgiver jeg utroskab – skal vi videre sammen eller hver for sig?
Brevet fra Silhuetten er redigeret/forkortet (red.)
Kære Anja.
Jeg håber sådan, du kan give mig et råd eller to.
Jeg er 36, mor til 2 (11& 5) og gift. Vi har været sammen i 21 år og mødtes, da vi var unge. Vi har altid været meget forskellige, og det har vist sig i forholdet. Jeg har tidligere haft en fødselsdepression med vores yngste, som jeg gik med i 9 mdr., inden jeg kom i behandling.
For 3,5 år siden havde min mand en affære med vores datters venindes mor, lad os kalde hende X. Noget, der vendte op og ned på vores og mit liv. Han var ansat i firmaet, hvor X var medejer.
Min mand begyndte at ændre sig, blev hemmelighedsfuld, skjulte sin telefon og gik aldrig uden den. Han blev længe oppe om aftenen, gik flere ture med hunden, gik i bad 2 gange om dagen, sætte hår inden arbejde (hvilket han aldrig har gjort tidligere), talte hengivent om X og begyndte at deltage i firmaarrangementer. Jeg kunne se og mærke en mand, der ændrede sig for mine øjne, trak sig, og der opstod en afstand mellem os.
Alle disse ændringer gjorde, at jeg kiggede i hans telefon og fandt brudstykker af en sms, hvor de ”savner hinanden”. Han benægtede alt og holdt nu den brudte tillid imod mig. Jeg var skurken, fordi jeg havde brudt vores tillid ved at kigge i hans telefon.
Affæren står på i trekvart år, hvor jeg får det dårligt både fysisk og psykisk. Jeg bliver faktisk en silhuet af mig selv, og jeg tror på alt det, han beskylder mig for af dårligdomme i forholdet.
Mærkeligt nok ville jeg kæmpe for forholdet, savnede ham og havde da også sex flere gange med ham, så utroskaben fortsatte, nu var han bare elskerinden utro.
Efter et par måneder valgte han at give ægteskabet en chance. Jeg troede, jeg fik en mand hjem der ville mig os.
Men jeg fik en hadefuld mand hjem, som var så vred over, at jeg ville give ham en chance. Han opgav ikke kontakten med X. De skrev, ringede sammen flere gange om dagen og sås et par gange i hemmelighed. Men jeg kunne mærke det.
Jeg kiggede igen i telefonen, hvor jeg så beskeder, hvori han skrev til hende, at han aldrig ville opgive tanken om hende: Hun var hans livs kærlighed, han ville leve for, at de kunne finde sammen igen, og han skrev, at han ikke havde følelser for mig.
Igen benægter han og lyver for mig og den parterapeut, vi går hos på det tidspunkt.
På et tidspunkt kommer han hjem og har ’cuttet’ kontakten til X og siger, vi skal være sammen. X har fundet sammen med sin mand igen. Arbejdet med tillid og genopbygning af vores fundament begynder. Vi går til parterapi, PREP mm. (PREP er et kursus for par – red.)
Her er vi i dag i nutiden: Min mand siger nu, at han fortryder utroskaben, og det, den førte med sig. At han elsker mig, og at jeg er den rette for ham.
Jeg har dage, hvor jeg er usandsynligt trist. Dage, hvor jeg kan mærke ’noget’, og så kan der være erindringer om en sms-besked mellem dem. Der er også dage, hvor jeg er glad.
I efteråret gav jeg udtryk for, at jeg ønskede et barn mere. Jeg fik at vide af min mand, at jeg var egoistisk, blåøjet, og at han ikke ønskede flere børn (vi har brug for hjælp til fertilitetsbehandling). Vi ønsker ikke længere det samme for vores familie.
Jeg ser alle de trælse og irriterende ting ved ham. Vi taler ikke ret meget sammen, og jeg oplever, at jeg hele tiden skal forsvare mig. Vi sidder i hver sin ende af sofaen, vi kysser ikke mere (mit valg), har ikke sex mere (sidste gang måtte jeg stoppe, da det føltes helt forkert og over min grænse).
Jeg har lagt meget afstand til ham. Jeg kan ikke længere se ham i øjnene. Der er ikke tosomhed, eller følelsen af at “ville- det-bedste-for-hinanden” – ikke længere. Jeg føler mig ikke længere set og hørt.
Jeg har svært ved at acceptere, at jeg muligvis skal være dén, der er skyld i, at vores børn bliver skilsmissebørn. Jeg husker tydeligt, min datters smerte da vi gik fra hinanden. Han har truet med, at det vil blive grimt, hvis vi skal skilles.
Jeg er begyndt i terapi for mig selv. Jeg ved, genopbygningen af tillid tager tid efter utroskab – men hvor lang tid?
Mange siger: “Nu må du tilgive og komme videre”. Men jeg har det SÅ svært! Jeg vil gerne tilgive, men det er, som om noget modarbejder.
Jeg ved, han siger, at han har fortrudt en masse af de ting, der er sket. Jeg har bare det dér MEN – og jeg føler, det bremser mig i mit liv?! Hvordan kommer jeg videre?
Jeg kan ikke kende den triste pige i spejlet, men jeg ved, det er mig. Hvor er glæden? Hvordan finder jeg den?
Mange hilsner
Silhuetten
Svar: Hvordan tilgiver jeg utroskab – skal vi videre sammen eller hver for sig?
Kære Silhuet.
Tusind tak for dit brev. Jeg læser flere forskellige spørgsmål, problemer og udfordringer ud af din mail. Mit svar er derfor mest af alt en række overvejelser, som jeg vil dele med dig. Og så håber jeg, mine refleksioner kan hjælpe dig til at finde klarhed i den svære situation, du står i.
Godt gået
Så som det første har jeg lyst til at give dig et virtuelt kram og sige: Hvor er det godt gået, at du stadig står på benene, og at du lytter til hende i spejlet – selvom du næsten ikke kan kende hende længere. Du skriver til mig, rækker ud efter hjælp og går i terapi. Alt det fortæller mig, at du stadig har fat i din styrke, og at der er en masse, du ønsker dig her i livet.
Hvad kræver det at ‘hele sårene’ efter utroskab?
Der kan være mange grunde til, at mennesker er utro og indleder en affære. Dem vil jeg ikke begynde at redegøre for her (læs evt. mit tidligere blogindlæg om utroskab). Og jeg er klar over, at jeg udelukkende har situationen beskrevet fra din side.
Men hvis du og din mand vil finde sammen igen efter utroskaben, er der helt forståeligt ‘sår’, der skal heles. Det kræver et stykke arbejde at genopbygge tilliden og trygheden.
Når jeg møder par, der søger hjælp, så spørger jeg altid grundigt ind til, hvad de ønsker sig af forløbet. Hvis jeg sad overfor dig og din mand, ville jeg præsenterer jer for følgende ‘3 veje’ – og mit første råd er, at du tager stilling til, hvilken vej, du ser dig selv på:
- Status quo: Er du i tvivl om, hvorvidt du ønsker at være i parforholdet? Er du for kriseramt til at kunne tage en beslutning? Eller bare ikke klar til at gøre noget ved problemerne endnu? I så fald består arbejdet i at afklare tvivlen, mens man ‘står i stormen’. Det hedder tvivlsrådgivning, og er ikke parterapi – læs mere om forskellen på parterapi og tvivlsrådgivning her.
- Er du på vej mod et brud? Det kan også være, det, du mærker er, at kærligheden er væk mellem jer. For din mand kan det være, at affæren, forelskelsen og følelserne for den anden person er for svære at glemme. Eller én eller begge af jer har mistet troen på, at jeres savn, behov og længsler kan indfries i parforholdet. Der er ikke længere de kræfter, villighed eller det håb til stede, der skal til for at ‘reparere’ brud og svigt i parforholdet.
- Er du villig til et helhjertet parterapeutisk forløb? Til at stille dig sårbar, være ærlig, tage ansvar for egen andel af jeres problemer, afslutte affæren (medmindre I er enige om et åbent forhold) og ikke true med skilsmisse i en given periode?
Når du selv har taget stilling, kan du spørge din mand om det samme – hvis I vil videre sammen, må I være enige om vejen, så I kan trække i samme retning.
Konsekvenserne af din mands utroskab
Men når jeg læser dit brev, har jeg svært ved at se, at I overhovedet har et parforhold – eller at på nogen måde er enige om, hvad I ønsker jer med hinanden. Det lyder heller ikke, som om I er i stand til at tale om det på en konstruktiv måde.
Du skriver, at jeres forskelligheder, affæren og alt, hvad der fulgte efter, har ramt jeres parforhold på en lang række områder, bl.a.:
- du har lagt afstand til ham
- du kan ikke længere se ham i øjnene
- du mærker ikke følelsen af ’tosomhed’ og at ’ville- det-bedste-for-hinanden’
- du føler dig ikke set og hørt
- du ønsker et barn til – det gør han ikke
Alt dette har ramt jeres intimitet ved, at din krop siger fra, når I forsøger at have sex eller kysse – det føles forkert og grænseoverskridende.
Pas på dig selv – respektér dine grænser
Jeg kan kun opfordre dig til at lytte til det, din krop fortæller dig. Du får ikke mere lyst til sex ved at gå over dine egne grænser og have sex, der er smertefuld, eller som foregår på måder, du ikke er tryg ved.
Det er helt normalt, at den partner, der er bange for at miste parforholdet efter en affære, kan komme til at strække sig og fx gå med på seksuelle fantasier for at bevare relationen. Særligt hvis den utro part fortæller, at affæren opstod på baggrund af længsler, som ikke har været en del af jeres parforhold. Men det er ikke hjælpsomt eller sundt for dig, og det skaber bare nye sår, der så igen skal heles.
Hvordan træffer du det svære valg?
Helt overordnet lyder det, som om du har svært ved at mærke, hvad der er rigtigt for dig. Det er helt normalt, at det er vanskeligt at orientere sig, når vi er ramt af en krise. Så har vi ikke adgang til de samme ressourcer mentalt, følelsesmæssigt og fysisk som ellers. Jeg synes, det lyder, som om du er rigtig presset:
Du er udmattet, genkender ikke dig selv i spejlet og din krop siger fra. Det er klare signaler om, at du har brug for øjeblikkelig forandring. Så – hånden på hjertet: Hvordan er mulighederne for, at din mand er villig til at:
- Stille sig nysgerrigt til rådighed i forhold til at forstå, hvordan affæren har ramt dig – og handle på dette
- Lytte til din smerte og sårede følelser – også selvom det aktiverer hans egne følelser af skyld og skam
- Tilbyde dig trøst og omsorg
- Udvise en grad af fortrydelse eller anger, sige undskyld, bede om tilgivelse og forsikre dig om, at det ikke sker igen – alt efter hvad der hjælper jer til at genskabe trygheden i jeres parforhold?
Måske kan I have en samtale med udgangspunkt i de 3 veje eller punkterne ovenfor. For mig at se, er det helt nødvendigt, at I stiller skarpt på, om I vil udvikle parforholdet til det bedre. Eller også skal I fra hinanden, så I ikke slider hinanden op et sted midt imellem.
Hvis samtalen ikke er mulig på egen hånd, kan det være, I igen skal forsøge jer med hjælp fra en parterapeut. I er velkomne hos mig, eller I kan finde en uddannet parterapeut på dkceft.dk eller parterapeuter.dk
Måske kan du eller din mand ad denne vej komme frem til en afklaring af, hvad I ønsker jer – sammen eller hvad for sig.
‘Komme videre’ – hvordan?
Du skriver, du har det dårligt med evt. at være den, der ’vælger at blive skilt’. Og muligvis bliver det dig, der siger endeligt fra overfor jeres parforhold, som det er nu.
Hvis du sammen med din mand, kan svare ja til, at I vil gøre det arbejde, jeg beskriver ovenfor, så har I en chance. Hvis ikke, så er mit råd, at du beslutter dig for at passe på dig selv. Og det kan være, du bedst ‘kommer videre’ ved at afslutte jeres parforhold.
For i min optik er det ikke muligt bare at ’tilgive og komme videre’ – ikke uden at gøre arbejdet. Slet ikke efter så voldsomme svigt, brud og løgne, som du har oplevet med din mand.
Jeg håber, du kan finde mennesker omkring dig, der er i stand til at forstå dette og støtter dig i din beslutning – hvad end du vælger.
Fælles ansvar – om I skal være sammen eller ej
Hvis I vælger at gå fra hinanden, er det altid smerteligt for begge parter og børnene. Men: I har sammen et ansvar for at være gode forældre – også efter et brud. Når din mand truer med, at ’det bliver grimt, hvis I skal skilles’, er det hverken befordrende for at udvikle jeres parforhold eller konstruktivt for et videre samarbejde. Han har ligesom dig et ansvar for at være en god forælder for jeres barn og samarbejdspartner med dig – om I vælger at være i et parforhold eller ej.
Jeg sender mine bedste ønsker til dig og jer.
Bedste hilsner fra
Autoriseret psykolog & certificeret parterapeut i emotionsfokuseret parterapi (EFT) – en evidensbaseret metode. Anja er specialiseret i sammenbragte familier, når den ene eller begge har børn fra tidligere. Hvor deleordninger, ekspartnere og børnenes loyalitetsbånd udfordrer jeres håb og drømme for fremtiden.
Anja hjælper par med at opdage og standse negative samspilsmønstre, så I kan fordybe kontakten og forbindelse til hinanden – for det er jer, der skaber rammerne for familiens trivsel.
Test dit parforhold, dig selv, din partner og undgå misforståelser
Bliv tydelig og undgå misforståelser
Mennesker har brug for forbindelse og kontakt. Vi bliver til i hinandens blik, og vi lever af at føle os elskede og accepterede af vores nærmeste.
Derfor hedder grundbogen for par indenfor emotionsfokuseret parterapi Hold me tight. Dén kan jeg varmt anbefale dig og din partner at læse og arbejde med på egen hånd – og så giver den også et godt indtryk af, hvad EFT-parterapi går ud på.
På dansk hedder bogen Hold mig. Men skæbnen ville, at grafikeren opsatte forsiden sådan, at det lidt ser ud, som om der står: Bold mig – det er noget med h’et og i’et, der spiller sammen på en uheldig – eller måske rigtig heldig måde. Døm selv:
(Det er muligt, vi er ude i en version af den gamle Rorschach-test med blækklatterne: Du ser dét, du tror, du ser. I livet som i parforholdet.)
Er psykologer mere sjofle end andre folks børn?
Åbenbart er både jeg og flere af mine psykolog- og parterapeutkolleger udstyret med så sjofle sind, at Bold mig lynhurtigt fik os til at associere til: Bol mig.
Hvilket er en frisindig og meget lad-os-gå-direkte-til-sagen-agtig titel på en bog om parforhold – når man tænker over det. Det gjorde vi så.
Det viste sig, at ordspillet mellem Hold mig og Bol mig rummer en del potentiale og parforholdsvisdom. (Jeg sender en varm tak til alle jer, der har bidraget – tak, og jeg kunne ikke have skrevet dette uden jer.) Det kommer her.
Har du og din partner brug for et kort serviceeftersyn af parforholdet? Læs mere om Par-tjek og de 2 udviklende samtaler her.
Er du Bol mig, Hold mig-typen?
Hvis du er Bol mig, Hold mig-typen, har du efter sex med din partner lettere ved at:
- være nærværende og engageret
- lytte til og føle dig forbundet med din partner
- mærke dine varme følelser for din partner
Med lidt flere ord lyder det i retning af: Bol-mig-først-så-kan-jeg-bedre-holde-om-dig-og-rumme-dig.
For dig (eller måske genkender du det fra din partner?) fungerer det seksuelle, sanselige, kropslige samvær som en genvej til intime samtaler og kontakt.
Sex giver dig en følt oplevelse af nærvær med din partner – og du bliver følelsesmæssigt tilgængelig for din partner gennem sex. Omvendt har du svært ved at være nærværende og i kontakt, hvis jeres sexliv i en periode halter – hvilket kan gøre det svært for jer, hvis din partner er en Hold mig, Bol mig-type.
Se og hør hvad forfatter og udvikler af EFT-parterapi, Sue Johnson, selv siger om sin bog og metode her (højst sandsynligt lykkeligt uvidende om ‘Hold mig, Bol mig’-teorien…)
Eller er du Hold mig, Bol mig-typen?
Hvis du derimod har det sådan, at du overhovedet ikke har lyst til sex med din partner, hvis ikke du først føler dig set, hørt og lyttet til, så tilhører du: ’Hold mig, Bol mig’-typen.
Med lidt flere ord kunne det lyde: ’Hold-mig-først-så-skal-du-bare-se-hvor-jeg-får-lyst-til-at-bolle-dig’.
Du har brug for at mærke, at din partner vil dig følelsesmæssigt, orker at tale med dig, støtte dig eller hjælpe dig med noget.
Det kan også være noget rent praktisk – for du føler dig ikke elsket eller lyttet til, hvis huset sejler, og din partner har siddet med næsen i computeren hele aftenen.
Jeg ved det: Vi er ude i forsimplinger og stereotyper, men hæng på! Begge typer kan selvfølgelig gradbøjes og optræde mere eller mindre i forskellige situationer.
Hårdknuden: “Jeg vil først x, når du gør y”
Det er ikke svært at se, hvordan mennesker med modsatrettede Bol mig–Hold mig-typologier kan havne i en ond cirkel, hvor den ene ikke har lyst til sex, hvis den anden ikke viser følelsesmæssigt nærvær. Og den anden part simpelthen ikke kan mestre følelsesmæssig tilgængelighed, hvis der ikke er en kropslig og/eller seksuel forbindelse.
Vidste du, at du nemt kan booke tider til samtaler direkte på min hjemmeside? Find tider der passer jer her.
Teorien der forklarer alting
Hvis man tænker videre over det, kan ’Bol mig, Hold mig/Hold mig, Bol mig’-teorien bredes ud og overføres til mange typer af situationer, hvor:
- du føler, du har brug for noget fra din partner…
- som de ikke kan give, før de har fået noget fra dig…
- som du ikke kan give, før du har fået noget fra din partner…
- som de ikke kan give, før de har fået noget fra dig… og så videre
Dette kan føre til, at I fanges i en selvforstærkende, negativ cyklus, der kan gå i hårdknude og være svær at filtre op igen (læs mere om negative samspilsmønstre her).
For hvem skal give sig først, for at mønstret stopper, og I igen kan nå hinanden?
Har du lyst til at genfinde nærheden og bryde jeres negative samspilsmønstre i en tryg ramme med mig som guide? Tag med på kurset Styrk dit Parforhold over 2 lørdage i september. Læs mere her
Okay, jeg er en Hold mig, Bol mig-type eller omvendt – hvad gør vi så?
Her er et par bud på, hvad I kan gøre, hvis det negative mønster tager jer (og I hverken kan komme i gang med at holde eller bolle hinanden!):
Peg på mønstret – ikke hinanden
- Hvis du i en konkret situation får øje på, at I bliver fastlåste, fordi I begge ønsker jer noget, den anden ikke kan give, så udpeg mønstret som problemet. Sig fx: ’Hov, jeg tror, vi røg ud i en Hold mig, bol mig situation, hvad gør vi?’
På den måde bliver I et team om at løse situationen: Det er jer to sammen mod mønstret – ikke dig mod din partner eller omvendt.
Pointen er, at når I kommer ind i et mønster af “hvem skal give sig, og hvem skal vinde?” så taber I ofte begge.
Hvis parforholdet skal vinde, skal I sammen stoppe mønstret, der tager jer væk fra hinanden.
Måske kan I grine lidt af det og bare vide, at I ikke er de eneste, der oplever dette. Det er faktisk ret normalt – i hvert fald for en del psykologer og parterapeuter (har jeg hørt).
Procent-reglen
Procent-reglen kan bruges, når 100% kompromis eller enighed ikke er muligt – eller bare vil føre til virkelig dårlige og utilfredsstillende løsninger for jer begge. Spørg dig selv (og lad derefter din partner svare):
- Hvor mange procent kan jeg give af det, du ønsker dig?
- Hvad kan jeg gøre, der viser dig måske 10% imødekommenhed?
- Hvad kan jeg gøre, som viser, at jeg ikke er ligeglad med dit behov, men faktisk prøver at lytte til dig og støtte dig?
Et par eksempler:
-
- Måske er det ikke muligt, at du kommer tidligere hjem fra arbejde, selvom din partner er presset. Men kan du tilbyde at overtage børnene i 1 time, når du kommer hjem, så din partner kan hvile sig (og så kan du hvile 1 time bagefter, så I begge overlever)?
- Måske nægter din partner at blive hjemme fra grill-aften, selvom du er syg – men måske kan du bede hende/ham købe take-away og dine yndlingssnacks før afgang?
Vidste du, at du altid er velkommen til at kontakte mig for en kort, afklarende samtale på telefon 61609276? Vi kan sammen afklare, hvilket forløb der bedst hjælper dig og din partner videre.
Hold mig, Bol mig-typen: Brug tydelige sætningsbegyndelser
Hvis du er en Hold mig, bol mig-type og har brug for følelsesmæssig kontakt for at føle dig forbundet, så sig dine behov tydeligt – din partner kan ikke gætte sig til dem. Sig fx:
- ’Jeg har brug for…’,
- ’Det ville gøre mig så glad…’
- ‘Jeg ville elske…’
Og her kommer så et par bud på fortsættelsen:
- ’…hvis du kan lytte til mig uden at komme med løsninger eller forsøge at fikse mig. Det, at jeg har det svært, er ikke et bevis på, at du har fejlet.’
- ’…hvis du kan give et kram og være sammen med mig om min træthed, stress…’
- ’…hvis du kan hjælpe mig med, at vi får styr på x eller y’
Bol mig, Hold mig-typen: Brug blødgørende sætningsbegyndelser
Hvis du derimod er en Bol mig, Hold mig type og har brug for sex eller fysisk kontakt for at føle dig forbundet med og elsket af din partner – så vær åben om det. Det er nyttig viden for jer begge.
Ikke fordi din partner nødvendigvis får mere lyst til sex af den grund, men fordi det hjælper dig til at blive mere tydelig overfor din partner. Det er et alternativ til, at du trækker dig fysisk eller mentalt.
På en lidt omvendt måde er du mere tilstede ved at være åben med dit behov – fordi du lige dér i praksis viser din partner nærvær.
Når du deler fra din inderside ved at fortælle din partner, hvordan du har det, viser du engagement. Det virker ofte beroligende på din partner – og det sender et signal om, at I er på vej tilbage i kontakt.
Og så behøver din partner ikke optrappe for at få din opmærksomhed.
Ved at melde dig selv tydeligt ud, er du allerede i gang med at ’holde’ din partner (og hvem ved, måske får vedkommende rent faktisk mere lyst til dig og sex undervejs i processen?)
Du har brug for at bruge blødgørende, empatiske sætningsbegyndelser, der gør det muligt for din partner at mærke dig – fordi din partner ellers ofte kommer til at opfatte dig som overoptaget af dine egne behov, eller som én der ikke tager hensyn.
Sætningerne nedenfor sammenkæder din adfærd med din følelsesmæssige inderside, som din partner savner og har svært ved at se på din yderside. Sig fx:
- ’Jeg savner sex med dig og kommer til at føle mig alene, når vi er langt fra hinanden fysisk. Så trækker jeg mig for at passe på mig selv.’
- ’Jeg kan have svært ved at mærke, at du elsker mig, når du ikke har lyst til mig. Det gør mig ked af det.’
- ’Jeg ved godt, du har brug for, at jeg lytter. Det er svært for mig lige nu. Jeg prøver mit bedste.’
- ’Jeg ved, det kan virke som et pres, når jeg opsøger dig seksuelt. Det er min måde at tage kontakt, fordi det med ord og følelser ikke altid er nemt for mig.’
- ’Når vi har sex, kan jeg mærke, at vi hører sammen og har noget særligt. Det er vigtigt for mig, at du ved det – selv hvis du ikke har lyst til mig lige nu.’
Så er det jeres tur
Det kan være, at samtaler som disse kan give dig og din partner lidt mere klarhed, når orkanen rammer. Og måske endda få jer til at smile lidt af det genkendelige og underholdende i den (ikke så videnskabeligt underbyggede) parforholds- og personlighedstest.
Så: Hvem er du i dit parforhold? Hold mig, bol mig eller: Bol mig, hold mig?
Bedste hilsner fra
Anja er autoriseret psykolog & certificeret parterapeut i emotionsfokuseret parterapi (EFT) – en evidensbaseret metode.
Anja er specialiseret i sammenbragte familier, når den ene eller begge har børn fra tidligere. Hvor deleordninger, ekspartnere og børnenes loyalitetsbånd udfordrer jeres håb og drømme for fremtiden.
Anja hjælper par med at opdage og standse negative samspilsmønstre, så I kan fordybe kontakten og forbindelse til hinanden – for det er jer, der skaber rammerne for familiens trivsel.
Nysgerrig? Inspireret?
Læs mere om hvad emotionsfokuseret parterapi kan gøre for dig og din partner her.
Brug for et serviceeftersyn? Læs om hvad korttids-interventionen Par-tjek kan gøre for jer.
Sue Johnsons håndbog til par Hold mig – en vejviser til varig kærlighed kan købes her.
Kontakt mig: Du er altid velkommen til uforpligtende at kontakte mig for nærmere info på anja@livs-vaerk.dk eller 61609276.
Sådan ødelægger du den gode stemning i dit parforhold
3 tips til ikke at få dit budskab igennem
1) Kritisér
2) Bebrejd
3) Ret på din partner.
Ekstra bonus: Bliv misforstået og kickstart jeres negative cyklus på rekordtid.
Ej, spøg til side – og til sagens kerne. Det handler om de situationer, hvor du kritiserer din partner over småting – selvom det egentlig handler om noget andet.
Kan du genkende dig selv i dette? Så er du ikke alene.
Her kommer mine bud på, hvorfor det sker. Du får også et par tips til at stoppe den negative cirkel.
Tell – don’t show
De fleste par, jeg taler med er en smule pressede. De bakser med det, de plejer at bakse med – men nu med hjemmeskole, corona-frygt, usikkerhed og uvished oveni.
Det er svære størrelser at sætte ord på – særligt hvis man heller ikke selv helt ved, hvad der er galt.
Og så er det, at mange af os så at sige udspiller vores følelser i stedet for at sætte ord på dem. Her kommer et tænkt eksempel:
Du er ked af, at du ikke rigtig føler dig set af din partner. Eller: Der er sket noget mellem jer, som I ikke har fået talt igennem, som du er vred eller skuffet over:
“Hvorfor er dit arbejde vigtigere end mit? Jeg kan s**** ikke stå for hjemmeskole midt i et telefonmøde…!”
Hvorfor siger du det ikke “bare”, som det er?
…kunne man fristes til at spørge. Men af forskellige (ofte forståelige) grunde, er det svært for dig at få sagt. Måske er du bange for at blive afvist, eller at I igen skal blive uvenner.
Så hvad gør du i stedet? Du udviser adfærd, der skal overbringe budskabet: “Se mig lige, jeg er ked af det og har brug for dig” fx ved at:
- sætte dig overfor din partner og se trist ud (og din partner spørger ikke til dig)
- spørge om noget: ”Hvad tænker du egentlig om, at ungerne skal i skole igen efter påske? (din partner svarer: ”Øhm, det ved jeg ikke lige…”, mens han/hun kigger på sin telefon)
- (og nu er det så, at du skruer op) ”Har du nogensinde tænkt dig at rydde op i køkkenet, eller er det ligesom blevet min opgave?!”
Her kigger din partner op og ser helt forvirret og muligvis en smule livstræt ud – hvilket virkelig tænder dig af, fordi det da er et fuldt ud rimeligt og relevant spørgsmål. Det er det måske også.
Problemet er bare, at det slet ikke var rodet i køkkenet, du havde brug for at tale om. Dit behov var noget andet.
Når budskabet går tabt
Så følte du dig set og mødt? Jeg gætter på nej.
Forstod din partner, at du havde brug for lidt kærlig opmærksomhed? Heller ikke.
Hvorfor? Fordi det, din partner oplever, er at du: Kritiserer. Bebrejder. Eller retter på ham/hende.
Din kritik er protest overfor manglende kontakt
Så du viser irritation på ydersiden, mens du på indersiden mærker ked af det, alene eller vrede. Din kritiske adfærd er dit bedste bud på at få kontakt og råbe din partner op. Men det virker ikke.
Prøv lige at lukke øjnene et øjeblik og tænk over:
- Når du skruer op og kritiserer, hvilken følelse mærker du så på indersiden (som din partner altså ikke kan se)?
- Hvordan ser du ud på ydersiden, når du siger det? Måske vækker dette ligefrem en slags forståelse for din tilsyneladende utilgængelige partner?
Læs mere om skænderier som protest mod manglende kontakt i grundlægger af emotionsfokuseret parterapi, Sue Johnsons, bog Hold mig – En vejviser til varig kærlighed
Find ind til budskabet – og drop kritikken
Overvej så:
- Hvad er dybest set dit budskab eller det, du har på hjerte (som går tabt, når det kommer ud som kritik)?
- Hvad vil være vigtigt for dig at få talt om (og hvordan vil du have det, når I får det løst)?
Mit gæt er noget i stil med: ”Jeg har brug for, at du ser mig. Interesser dig for mig. At jeg kan mærke dig, og at du er her for mig.”
Eller noget helt konkret: ”Vi skal have talt om, hvordan vi løser det praktiske herhjemme, for jeg føler mig overbelastet.”
Dette er et helt andet og tydeligt budskab, som højner chancen for, at din partner kan møde dig.
Tal fra hjertet
Invitér så din partner til at sidde sammen med dig. Servér kaffe/te og jeres yndlingssnack. Spørg om I kan bruge 30 min. på at tale om noget, der er vigtigt for dig. Og se hvad der sker.
Hvis I trænger til et værktøj til at have denne samtale på en konstruktiv måde, så download min gratis e-bog her.
Den indeholder 3 øvelser – bl.a. ‘Tal fra hjertet – lyt med nærvær’ . Øvelsen guider jer til, hvordan I kan tage samtalen konstruktivt og undgå faldgruber og misforståelser.
Bedste hilsner fra
Autoriseret psykolog & certificeret parterapeut i emotionsfokuseret parterapi (EFT) – en evidensbaseret metode.
Anja er specialiseret i sammenbragte familier, når den ene eller begge har børn fra tidligere. Hvor deleordninger, ekspartnere og børnenes loyalitetsbånd udfordrer jeres håb og drømme for fremtiden.
Anja hjælper par med at opdage og standse negative samspilsmønstre, så I kan fordybe kontakten og forbindelse til hinanden – for det er jer, der skaber rammerne for familiens trivsel.
Autoriseret psykolog & certificeret EFT-parterapeut Anja Gundelach Brems
Inspireret eller nysgerrig?
Du er altid velkommen til at kontakte mig og uforpligtende høre mere om, hvad et parterapeutisk forløb, et Par-tjek eller et parforholdskursus kan gøre for jer.
Online-booking
Det er nemt at booke tid online – det kan du gøre lige her.
Nyhedsbrev og e-bog
Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev og downloade min e-bog med 3 øvelser til mere nærhed og færre skænderier. Brug formularen i bunden af siden eller pop-up boksen.
Kontakt
Du kan fange mig på mail anja@livs-vaerk.dk eller mobil 61609276.
Lær at forstå din tilbagetrukne partner
Så er den gal igen
Noget er gået skævt mellem dig og din partner, og stemningen er tyk af frustration og indebrændthed. Og der sidder din partner. Tavs som en stenstøtte. Pokerfjæs. Tilsyneladende uberørt af jeres sammenstød. Usårlig? Urørlig? Ligeglad?! Det vokser i dig, og til sidst må du bare brøle: ”SÅ SIG DOG NOGET!!!???”
Er du den tilbagetrukne partner?
Dette blogindlæg går ud til dig, der vender dig indad, lukker ned og trækker dig, når tingene bliver svære. Men det er også til dig – hvis partner trækker sig – mens du føler dig forladt og ensom. Som ofte ender med at blive højlydt opsøgende.
Hvilket desværre tager jer ind i et negativt selvforstærkende mønster, hvor I polariserer yderligere.
Hvorfor sker det? Og hvad kan I gøre for at finde hinanden igen?
Den (højlydt) usynlige tilbagetrækker
Når I indtager de to positioner, forstærker I uheldigvis hinandens tendenser. Det får ofte den effekt, at I mister kontakt. Med tiden optrappes konflikterne, og I ser hinanden – og ikke samspillet – som problemet og syndebukken. Du kan måske endda få tanker om, at din partner lukker ned for at straffe og generere dig. Som tilbagetrækker kan du opleve din partners henvendelser som forstyrrelser eller bebrejdelser. Og så flygter du lige lidt længere væk…
Jeres reaktioner er overlevelsesstrategier
Ovenstående reaktionsmåder – at trække sig eller opsøge – er tidligt indlærte overlevelsesstrategier til at håndtere af ubehag, svære følelser og tab af kontakt.
Det er altså ikke noget, vi planlægger på forhånd. ’Strategierne’ er udviklet over tid i kraft af vores erfaringer med at være i nære relationer.
Læs mere om negativt samspil i et tidligere blogindlæg her
Forskellige overlevelsesstrategier
Det negative samspil, vi fanges i, når vi møder hinandens strategier til at berolige os selv, kan udtrykkes således: Som opsøgende partner forsøger du at få kontakt med din elskede, undgående partner.
Mens du – hvis du er tilbagetrækker – pukler for at undgå din elske(n)de partner.
Lad os lige slå fast med det samme, at ingen er mest skyldig eller gør det af ond vilje. Og: Begge parter oplever smerte og frustration på indersiden.
Men adfærden, der følger i kølvandet på smerte og frustration, er forskellig. Hermed grobund for misforståelser og fejltolkninger mellem jer.
Hystaden og ”det ved jeg ikke…”
Det, I ser, er hinandens ydersider. Og de ser forskellige ud. Som opsøger er det, du får øje på en tavs stenstøtte.
Det er svært at vise medfølelse med og have forståelse for en stenstøtte. Og når man spørger, hvad der er galt, er svaret: ”Jeg ved det ikke rigtigt…”
Opmærksomheden følger ofte den af jer, der udadtil viser og udtrykker de stærkeste følelser.
Bagsiden er, at du som opsøger bliver ’problembærer’ – du kan føle dig som den hysteriske, uligevægtige følelsesbombe.
Mens det faktum, at I begge lider indvendigt, overses.
Og netop når du reagerer stærkt følelsesmæssigt, kommer du uforvarende til at udspille det, din tilbagetrukne partner frygter mest af alt:
“Hvis jeg deler mine følelser med dig, går du i opløsning. Og se bare: Det skete. Du kunne ikke bære min vrede, sorg eller smerte – så jeg går lige i hi igen. Vi ses. Om lang tid.”
Det er din tilbagetrækkende partners ‘gode grund’ til ikke at dele sin inderside, men i stedet vise – stærk, rolig, stoisk.
Overlevelsesstrategier på baggrund af oplevelser i barndommen
Begge disse overlevelsesstrategier kan udvikles, hvis man gennem sin opvækst ikke er blevet mødt og spejlet følelsesmæssigt af indlevende, empatiske voksne.
Tendenserne kan forstærkes, hvis man også har været udsat for krænkende oplevelser og har udviklet traumer.
Under radaren
Tilbagetrækkeren er den position eller den del af jeres negative samspil, der er sværest at få øje på. Du eller din tilbagetrukne partner har en adfærd, der ikke gør megen væsen af sig – fordi det netop er meningen med strategien. At følelserne skal gå væk og blive usynlige og umærkelige. Fordi usynligheden lover os, at vi så bliver usårlige og urørlige.
For dig, der trækker dig, lever smerten i stilhed. På indersiden. Til tider så skjult at du heller ikke selv mærker den. Måske kommer den fra tid til anden ud som en eksplosion efter at have levet under tryk i lang tid. Som et stort chok for din partner og måske også for dig selv: ”Hvor kom alt det fra? Var jeg så vred?” Og som opsøger sidder du måske efterfølgende med tvivl og vrede. Spørgsmål som: ”Hvem er du inderst inde? Hvorfor har du ikke sagt noget? Og kan jeg overhovedet regne med dig eller vide, hvem du egentlig er?!” melder sig.
Som tilbagetrækker kan du rammes af utilstrækkelighed over ikke at kunne svare og dermed berolige din partner. Forklaring følger.
Læs her, hvad tidligere klienter fortæller, at de har fået ud af et parterapeutisk forløb hos mig.
Fra kropssansning til sprog
Adspurgt siger du, den tilbagetrukne, måske: ”Jeg kan ikke lige sige eller mærke, hvad jeg føler”.
Og det er ikke, fordi du ikke vil. Eller fordi du bevidst skjuler sandheden ’et sted derinde’. Det er, fordi der endnu ikke er adgang følelsesmæssigt.
Fordi det ikke er alle, der har fået hjælp til at udvikle et sprog om de kropssansninger, der kan oversættes til ’ked af det’, ’bange’, ’usikker’ eller ’sårbar’. Som kræver øvelse, tid og opmærksomme omsorgspersoner.
Som børn har vi brug for voksne til at udvikle dette sprog eller denne sans fx ved nænsomt at gætte på vores følelser: ”Jeg kan se, du græder – er du mon ked af det eller vred?”
Støttende andre, der er villige til at lade sig korrigere og gætte igen – alt efter, hvad vi svarer eller kropsligt viser.
Oversættelsesguide: Forstå din tilbagetrukne partner
Så hvad kan du og I selv gøre, når I mister kontakt, fejltolker og misforstår hinanden? Her er et par bud til jer hver i sær:
Til dig – opsøgende partner, fanget i den vilde jagt efter kontakt. Her er et forsøg på en hilsen fra indersiden af din forsvundne tilbagetrækker:
- Det er ikke, fordi jeg ønsker at gemme mig for dig, at jeg ’stikker hovedet i jorden’ som en anden struds.
- Det er, fordi jeg lige nu har tabt meningen med SAMvær og SAMtale af syne.
- Eller jeg har lært, at prisen for samvær og kontakt er, at jeg skal opgive mig selv – eller forsvinde.
- Så når du spørger, hvad jeg føler, og hvad der sker indeni mig, er det sandt, når jeg siger, at jeg ikke ved det.
- Jeg har endnu ikke lært at mærke, hvordan det føles. Og jeg har ikke sproget, der kan udtrykke det.
Og når du, opsøgende partner, desperat siger: ”Men det skal jo ikke være for MIN skyld. Jeg ønsker mig, at du skal have lyst til at høre på mig. Jeg længes efter dit ægte nærvær”.
Så kan du – tilbagetrækker – måske inspireres af eller låne lidt her fra listen. Eller I kan læse udsagnene op og tale om, hvad der vækker genklang hos jer:
- Kan vi starte der, hvor jeg prøver at vise nærvær, fordi jeg ved, det er vigtigt for dig?
- Kan min omsorg være, at jeg prøver, så godt jeg kan?
- Kan du leve med, at jeg i passende doser får erfaring med, hvad samvær betyder?
- Ved du, hvor skræmmende, det føles, når du beder mig ændre adfærd? At du beder mig forlade den strategi, der har hjulpet mig gennem livet indtil nu?
Om at berolige sig selv
Måske kan du lettere huske dig selv på, at din partners stenansigt ikke er lig med ligegyldighed men betyder, at din partner er uerfaren i at dele følelser?
Du sidder ikke længere overfor en klippe af stoisk ro. Du kan berolige dig selv med, at det, du ser, er et menneske, der føler sig skræmt, utilstrækkelig og afmægtig.
Læs mere om traumers betydning for det voksne parforhold
Se med i videoen her, hvor Sue Johnson (grundlægger af EFT-parterapi) og dr.Edward Tronick fortæller, om traumers betydning for parforhold og parterapi her.
Om hvordan vi helt fra tidlig barndom udvikler måder at række ud og lukke ned, der genudspiller sig i det voksne parforhold.
Sue Johnson har også skrevet en bog om parterapi og parforhold med traumeoverlevere. Du kan se mere om bogen her.
Bedste hilsner fra
Autoriseret psykolog & certificeret parterapeut i emotionsfokuseret parterapi (EFT) – en evidensbaseret metode.
Anja er specialiseret i sammenbragte familier, når den ene eller begge har børn fra tidligere. Hvor deleordninger, ekspartnere og børnenes loyalitetsbånd udfordrer jeres håb og drømme for fremtiden.
Anja hjælper par med at opdage og standse negative samspilsmønstre, så I kan fordybe kontakten og forbindelse til hinanden – for det er jer, der skaber rammerne for familiens trivsel.
Autoriseret psykolog & certificeret EFT-parterapeut Anja Gundelach Brems
Inspireret eller nysgerrig?
Du er altid velkommen til at kontakte mig og uforpligtende høre mere om, hvad et parterapeutisk forløb, et Par-tjek eller et parforholdskursus kan gøre for jer.
Online-booking
Det er nemt at booke tid online – det kan du gøre lige her.
Nyhedsbrev og e-bog
Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev og downloade min e-bog med 3 øvelser til mere nærhed og færre skænderier. Brug formularen i bunden af siden eller pop-up boksen.
Kontakt
Du kan fange mig på mail anja@livs-vaerk.dk eller mobil 61609276.
Har du talt med din partner om sex i dag?
Kender du det, at der er gået lidt rutine i sexlivet? Du har lyst til at gøre noget anderledes eller tale med din partner – men hvordan er det lige, du tager det første skridt til at tale om sex?
Sex, mangel på sex og forskellighed i lyst eller seksuelle fantasier kan være svært at få talt om – men hvorfor egentlig det? I dette blogindlæg deler jeg et par helt konkrete bud på, hvordan du og din partner kan tale om sex og lyst – og få inspiration til at gøre juletiden ekstra sød.
Begær og fantasi versus virkelighed?
I det seksuelle og i vores fantasier er vi i kontakt med dele af os selv, som ikke nødvendigvis afspejler de sider af os selv, som vi bruger mest i vores øvrige liv. Måske står nogle af vores lyster endda i skærende kontrast til opfattelsen af os selv eller vores partner. I fantasierne leger vi med kontrol, dominans, nydelse, magt og overgivelse – størrelser som rører ved vores essens, inderste frygt og begær. Og det er bestemt ikke alt, der skal leves ud i virkelighedens verden, bare fordi det tænder os i fantasiens. En del af det pirrende er netop, at fantasien er en leg med det forbudte, tabuet eller det uopnåelige og hemmelige.
Tjek parterapeut Esther Perels TEDtalk om begær og erotik her
Sex er også et sprog – som vi kan øve os i at tale
Sex rummer åbenlyst en ordløs dimension. Nydelse, fortabelse og nærvær – kroppe der mødes i berøring og fælles lyst. Det er skønt, så længe det går godt. Uheldigvis er det lige dét med det ordløse, der også kan gøre det svært for os. Hvis lysten daler eller sexen ikke føles så rar, som vi ønsker os. Forbløffende mange af os skuffes igen og igen over, at vores partner ikke kan gætte, hvad vi ønsker i sengen på trods af talrige…øhm, hentydninger? Grynt? Utydelige signaler – lyder det bekendt? Der er ikke noget galt med jer, hvis I ikke lige forstår hinandens signaler, eller det ikke ’kommer naturligt’. Men det kan være, I har brug for at udvikle et fælles (tale)sprog om sex.
Find modet til at være sårbar
Mærker du modstand, frygt eller sommerfugle i maven ved tanken om at snakke om sexfantasier og lyst med din partner? Det er ikke så mærkeligt. For du løber jo en risiko ved at være sårbar og ærlig, og det kan føles lettere at lade være. Jeg hører ofte par sige, at de undgår emnet, fordi de frygter, hvad det kan ‘sætte i gang’. Det kan jo være, I bliver (smerteligt) klar over, at I ikke altid har lyst til det samme.
Men – du løber også en risiko ved at lade være; at emnet bliver tabu, eller der opstår misforståelser mellem jer. Du kan bidrage til et trygt samtalerum ved fx at turde sige: ”Jeg kan frygte, du er på vej væk, hvis du fantaserer om … for måske kan jeg ikke give dig det” eller: ”Jeg frygter, du ikke kan rumme min lyst til…” eller hvad der nu kommer frem.
Det kan være, at samtalen vækker stærke følelser. Pointen er, at vi kan dele de følelser med hinanden, hvis vi tør. Og hvis vi sammen skaber et rum, der er trygt nok til, at nysgerrigheden kan få plads.
Skab jeres egen spørgeleg – et bud på en legende samtale om lyst, sex og fantasier
Konkret når jeg arbejder med par i parterapi, giver jeg nogle gange denne øvelse: Invitér din partner til en situation, hvor I har tid og ro; ungerne er puttet og mobilen er slukket. Sørg for lidt snacks, en kande te eller en flaske bobler. Skriv så hver i sær nogle spørgsmål om sex ned. Tag udgangspunkt i, hvad du selv gerne vil spørges om – og hvad du er nysgerrig på at høre din partners svar på, for eksempel:
- Er der noget seksuelt, du drømmer om eller længes efter?
- Hvornår føler du dig mest lækker og tiltrækkende?
- Hvilket kompliment kan du bedst lide at få?
- Kan du huske en særligt intens seksuel oplevelse, vi har haft sammen? Fortæl…
- Hvad tror du, jeg fantaserer om seksuelt?
Klip spørgsmålene ud og læg dem i en bunke. Spillet går nu ud på, at I skiftes til at trække et spørgsmål, som den anden besvarer. I kan gemme dem til senere, så I med tiden har et helt kortspil til de lange vinteraftener.
Formålet er både selve samtalen, hvor I deler fantasier og lyster. Men det handler lige så meget det, I skaber ved at invitere til et legende, nydelsesfuldt rum, hvor intimitet og begær kan vokse.
Bliver samtalen svær undervejs? Læs mere om at komme ud af fastlåste mønstre her
Sig ja til hinandens nej
I samtalen om sex, lyst og fantasi er det mindst ligeså vigtigt at respektere et nej, som det er i dobbeltsengen. At du eller din partner lytter kærligt, ikke-dømmende eller har modet til at sige: ”Det er jeg ked af, du ikke har lyst til. Det er et ønske for mig, at vi kunne tale om det eller prøve xxx af” kan være et skridt på vejen. På den måde kan I gøre samtaler om sex til en tryg og dejlig del af parforholdet.
Omvendt kan legen med afvisning eller nej’et også virke pirrende i sig selv. I kan lege med ‘det forbudte’ ved på forhånd have aftalt, at: ”I aften må vi ikke have sex – men vi udforsker og tirrer hinanden”. Eller I kan på skift afvise hinandens tilnærmelser som en del af legen.
Find fælles løsninger på forskellig lyst
Hvis I er meget forskellige seksuelt, kan der forståeligt nok melde sig en vis frustration eller andre svære følelser. Og hvordan finder I så ud af, hvad kan I mødes om? Ved at være i samtalen giver I hinanden mulighed for at lytte og lade jer overraske af hinanden. Det kan være, I kan udvide jeres seksuelle rum ved at se erotiske film eller porno sammen, læse erotisk litteratur højt for hinanden eller noget helt syttende.
Jeg har også været vidne til, at samtalen hos nogle par vækker fascination og begær: ”Tænk, at du går med de tanker og fantasier – det giver mig lyst til dig!” – eller hvem ved, hvad jeres samtale om sex, fantasier eller begær kunne vække?
God fornøjelse!
Bedste hilsner fra
Autoriseret psykolog & certificeret parterapeut i emotionsfokuseret parterapi (EFT) – en evidensbaseret metode.
Anja er specialiseret i sammenbragte familier, når den ene eller begge har børn fra tidligere. Hvor deleordninger, ekspartnere og børnenes loyalitetsbånd udfordrer jeres håb og drømme for fremtiden.
Anja hjælper par med at opdage og standse negative samspilsmønstre, så I kan fordybe kontakten og forbindelse til hinanden – for det er jer, der skaber rammerne for familiens trivsel.
Autoriseret psykolog & certificeret EFT-parterapeut Anja Gundelach Brems
Nysgerrig? Inspireret?
Du er velkommen til at kontakte mig og uforpligtende høre mere om, hvad et parterapeutisk forløb, et Par-tjek eller et parforholdskursus kan gøre for jer. Det er nemt at booke tid online – det kan du gøre lige her.
Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev og downloade min e-bog med 3 øvelser til mere nærhed og færre skænderier. Brug formularen i bunden af siden eller pop-up boksen.
Du kan også fange mig på mail anja@livs-vaerk.dk eller mobil 61609276.
3 råd til at standse negativ cyklus
Dette blogindlæg handler om, hvorfor løsninger ikke altid er løsningen.
Du bliver taget med ind i parterapeutens værksted og kan læse om, hvorfor voksne, intelligente mennesker igen og igen gør noget, der ikke virker.
Hvad gør I, når negativ cyklus får tag i jer?
Kender du det, når en ‘lille ting’ – et ansigtsudtryk, en misforståelse eller et øjebliks fravær – sætter gang i en lavine af bebrejdelser, bringer gamle uoverensstemmelser op, sender den gode stemning til tælling og I mister kontakt? Hvis ja, er både du og din partner helt normale.
Det kan føles overvældende og trættende, når vi – igen – havner i skænderier og fastlåste positioner med vores partner.
Uden I ønskede det, er I havnet i et negativt samspil, hvor I ikke hører hinandens behov eller intentioner, men i stedet møder hinandens overlevelsesstrategier.
Negativ cyklus er indlærte overlevelsesstrategier
Negativ cyklus er det typiske reaktionsmønster, hvor den ene part trækker sig, mens den anden bliver opsøgende. Hvorefter positionerne gensidigt optrappes og den negative cyklus forstærkes.
Handlemønstre som disse træder i kraft, når vi bliver bange, kede af det eller vrede – og når frygt og vrede fylder, er det svært at lytte.
Den gode nyhed er, at eftersom vi føler os særligt sårbare sammen med de mennesker, der betyder mest – så er jeres voldsomme reaktioner udtryk for, hvor vigtige I er for hinanden.
Det er dog ganske svært at få øje på, når vi mister kontakt og herefter havner ensomme i hvert vores uforsonlige hjørne.
Ikke ligefrem en munter invitation til at tage en konstruktiv snak en anden god gang, og det giver mening, at vi med tiden opgiver samtaler om emner, der tager os derhen.
3 gode råd når negativ cyklus rammer
1) Stil skarpt – og sig det højt
Et tydeligt tegn på at I er fanget i negativ cyklus er, når du mærker frustration og irritation, som leder dig til en negativ fortolkning af din partner:
”Hvorfor gør/siger du dog sådan? Du må være ude på at provokere – afvise – nedgøre – ydmyge – straffe – underkende eller (indsæt selv negativ fortolkning af den andens adfærd) mig”.
Det kan også være, du rammer et smertefuldt og negativt billede af dig selv: ”Jeg er ikke værd at elske – jeg er et håbløst tilfælde, forkert eller i stykker”. Det kan være, du også mærker tvivl om jeres parforhold, som føles virkelig og skræmmende i situationen: ”Vi duer ikke sammen, det kan ikke lykkes, når vi er så forskellige…”
Hvis muligt – så sig på den måde der nu er rigtig for dig: ”Hov, nu skete det igen – vi er havnet i negativ cyklus – tornadoen, tsunamien eller dødvandet fik tag i os” – knapt så kært barn har mange navne!
2) Stop ulykken
På god, gammeldags førstehjælpsagtig manér – se om det er muligt at stoppe dig selv lige dér. Bed din partner om en pause, gå hver til sit i 15 minutter, drik et glas vand eller gå en tur – og PS. husk lige at sige, at du kommer tilbage om lidt.
Nogle gange er den ikke længere – det var bare opvasken, og vi behøver ikke bruge resten af weekenden på kamp eller indædt tilbagetrækning.
Andre gange har negativ cyklus ’noget på hjerte’. Den peger på reelle problemer fx: ”Det er virkelig svært for os med sexlivet for tiden”.
Problemet med negativ cyklus er, at den umuliggør løsninger og drager urimelige konklusioner, typisk i stil med: ”Den er gal med dig, mig eller parforholdet”. Og så havner I alene på hver jeres ø.
Sådan behøver det dog ikke at være.
Trænger du til inspiration til at tale med din partner om sex? Tjek OMGyes.com der er et fantastisk site om kvinders lyst, nydelse, anatomi og meget mere.
3) Vis interesse for din partners oplevelse
Hvis I herefter kan mødes under fredelige forhold, så spørg hinanden: ”Hvad er din gode grund til at blive så vred – ked af det – lukke ned?”
“Hvis du rent faktisk oplevede, at jeg sagde det for at nedgøre og ydmyge dig, så giver det mening, at du bliver vred eller trækker dig.”
Lyt efter følelserne
Det er svært at høre budskabet: ”Jeg er ked af det og har brug for omsorg”, hvis det siges med en undertone (eller højlydt overtone!) af bebrejdelse og skyld.
I parterapi arbejder jeg sammen med jer som en guide ind i de følelser, der igangsætter cyklus: ”Jeg er ulykkelig over, at du skal væk i weekenden med arbejdet i stedet for at bruge tid med mig og ungerne, for jeg savner dig sådan”.
Væk er spørgsmålet: ”Kan jeg tillade mig at være vred?” For vi behøver ikke diskutere, hvad der er rimeligt, eller ’hvad man bør’ som voksent og modent menneske og forælder.
Disse diskussioner er som oftest bare versioner af negativ cyklus, der skader mere end de gavner.
Får I brudt den onde cirkel, får I plads til at lytte til hinandens oplevelser og afledte sårede følelser, der sætter gang i negativ cyklus.
Væk med den moralske overdommer
Og vupti: Væk er kravet til mig som parterapeut om at agere overdommer eller moralens vogter. Væk er jeres diskussion om, “hvornår man bør komme hjem fra en bytur” eller (indsæt selv “yndlings”-emne).
Nu handler konflikten om det, den handler om – om de følelser, der tager jer ind i tornadoen og væk fra hinanden.
Hvorfor løsninger ikke altid er løsningen
Jeg hører ofte par sige, at det, der har holdt dem tilbage fra at tale sammen eller opsøge hjælp er variationer over temaet: ”Vi kan jo alligevel ikke gøre noget ved (arbejdspresset, huset, svigerfamilien…) – så hvorfor overhovedet tale om det?”, og så lukker samtalen der eller udskydes på ubestemt tid.
Men selvom vi ikke altid finder løsninger eller quick-fixer, selvom emnet er svært og vækker sårbarhed og frygt, er det min erfaring, at betydningen af samtalen er enorm.
Kærligt nærvær skaber samhørighed
Når du vover pelsen og deler tanker og følelser, viser du sårbarhed – og mod.
Når du stiller dig til rådighed, viser kærligt nærvær og spørger ind, oplever din partner dette som i sig selv en bekræftende oplevelse. Det skaber samhørighed og viser din partner, hvor vigtig han/hun er for dig.
Det sender et signal om, at: ”Jeg må virkelig være vigtig for dig, når du viser mig den tillid!”, eller det vækker måske endda stolthed: ”Fantastisk at vi kunne tale om det!”
I parterapi øver vi i et trygt rum, at I sammen kan lytte og tage imod hinanden. Fra et sted, hvor du både kan høre din partners budskab OG har plads til at mærke dine egne følelser med rummelighed og accept.
Bedste hilsner fra
Autoriseret psykolog & certificeret parterapeut i emotionsfokuseret parterapi (EFT) – en evidensbaseret metode.
Anja er specialiseret i sammenbragte familier, når den ene eller begge har børn fra tidligere. Hvor deleordninger, ekspartnere og børnenes loyalitetsbånd udfordrer jeres håb og drømme for fremtiden.
Anja hjælper par med at opdage og standse negative samspilsmønstre, så I kan fordybe kontakten og forbindelse til hinanden – for det er jer, der skaber rammerne for familiens trivsel.
Autoriseret psykolog & certificeret EFT-parterapeut Anja Gundelach Brems
Nysgerrig? Inspireret?
Du er velkommen til at kontakte mig og uforpligtende høre mere om, hvad et parterapeutisk forløb, et Par-tjek eller et parforholdskursus kan gøre for jer. Det er nemt at booke tid online – det kan du gøre lige her.
Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev og downloade min e-bog her. Du får 3 øvelser til mere nærhed og færre skænderier.
Du kan også fange mig på mail anja@livs-vaerk.dk eller mobil 61609276.
Velkommen til min blog om parforhold & parterapi
Jeg blogger om parforhold og parterapi. Jeg hjælper til daglig par med at opdage og standse negative mønstre.
Jeg er specialiseret i at hjælpe jer med at styrke den trygge kontakt mellem jer, så I kan fordybe og udvikle den følelsesmæssige forbindelse til hinanden.
Alt sammen for at I sammen kan udvikle lige præcis det parforhold, I ønsker jer. Jeg møder jer med åbenhed og respekt overfor jeres måde at leve livet på.
“Vi skal leve livet så det virker for os. Min vision er at støtte dig og jer i jeres Livsværk”
Tidligere klienter om hvad de har fået ud af et parterapeutisk forløb hos mig
“Kære Anja.
Tak for din måde at være på og for at være en del af vores ’rejse’. Du har gjort, at vi igennem hele forløbet har følt os trygge!
Vi fik en bedre forståelse for hinanden samt kommunikation, og vi blev opmærksomme på de negative cyklusser, vi førhen nemt blev ’fanget i’.
Vi har sat pris på din nærhed, empati, trygge rammer og at vi begge har følt os hørt og forstået.
Vi sætter i den grad pris på vores forløb, som du med stor dygtighed ledte os igennem. Vi vil til hver en tid anbefale dig!”
Læs flere anbefalinger her.
Lidt om mig
Jeg er autoriseret psykolog & certificeret EFT-parterapeut (emotionsfokuseret parterapi).
Du kan læse mere om baggrunden for og evidensen bag EFT-parterapi på dansk dkceft.dk eller på det internationale iceeft.com her.
Min praksis ligger på Vesterbrogade 20, 2.sal, 1620 på Vesterbro, København.
Jeg er en del af behandlerfællessskabet Tværfagligt Hus for mental og kropslig sundhed.
Du kan læse mere om mig – min uddannelse og mine erfaringer her.
Jeg skriver om det, der interesserer dig
Hvis du har ideer til emner, du kunne tænke dig at læse et blogindlæg om, hører jeg gerne fra dig.
Du kan kontakte mig på mail anja@livs-vaerk.dk eller mobil 61609276 eller brug kontaktformularen.
Kontakt mig
Du er altid velkommen til at kontakte mig og uforpligtende høre mere om, hvad et parterapeutisk forløb, et Par-tjek eller et parforholdskursus kan gøre for jer.
Jeg tilbyder 15 min.’s uforpligtende samtale til at besvare alle dine spørgsmål, inden du booker tid.
Kontakt mig på mail anja@livs-vaerk.dk eller mobil 61609276 eller brug kontaktformularen.
Online-booking
Ønsker du at booke en tid online, kan du nemt gøre det via linket her.
Kom igang med det samme – få min e-bog
Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev og downloade min e-bog med 3 øvelser til mere nærhed og færre skænderier her.
Har du et spørgsmål? Skriv til min brevkasse gratis og anonymt
Har du spørgsmål til parforhold eller parterapi? Så send dit spørgsmål til min brevkasse – det er gratis og du kan være anonym. Læs mere og send dit spørgsmål her.
Bedste hilsner fra
Autoriseret psykolog & certificeret parterapeut i emotionsfokuseret parterapi (EFT) – en evidensbaseret metode.
Anja er specialiseret i sammenbragte familier, når den ene eller begge har børn fra tidligere. Hvor deleordninger, ekspartnere og børnenes loyalitetsbånd udfordrer jeres håb og drømme for fremtiden.
Anja hjælper par med at opdage og standse negative samspilsmønstre, så I kan fordybe kontakten og forbindelse til hinanden – for det er jer, der skaber rammerne for familiens trivsel.
Autoriseret psykolog & certificeret EFT-parterapeut Anja Gundelach Brems
