Hvis du oplever problemer med bonusbørn, er du ikke alene. Årsagerne og løsningerne er dog ikke altid det, du tror.

Det er ikke unormalt, at der i en sammenbragt familie kan være spændinger med bonusbørnene, og måske endda relationer, der bliver sat hårdt på prøve.

Tit får vi ikke grebet disse spændinger rigtigt an. Vi kommer nemlig hurtigt til at fokusere mere på problemet end på årsagerne til problemet.

Men lad mig fortælle dig noget.

Når noget er galt i relationen mellem dig og dit bonusbarn, peger det på et uløst problem mellem dig og din partner.

Tyg lige lidt på den.

En provokerende påstand? Det er også meningen. For når du eller din partner bebrejder børnene, taber I alle.

Problemer med bonusbørn er reelle og virkelige

Problemet og lidelsen omkring børnene og det, der ikke fungerer, bliver hverken mere eller mindre virkeligt eller smertefuldt.

Men det er en anden måde at anskue hele situationen på, end ved at ende i den konklusion, mange af os desværre havner i, nemlig at:

Der er noget galt med barnet.

Når vi havner i den konklusion, går vi rundt og bliver mere og mere irriterede på barnet. Eller på vores partner – som tydeligvis ikke ser det samme, som vi gør. Det kan vise sig som tanker om barnet i retning af:

Det er for uopdragent.

Umodent.

Forkælet.

Utaknemmeligt.

Hensynsløst.

Genkendeligt? 

Barnet må simpelthen lære nogle manerer.

Tage sig sammen.

Finde ud af, at der også er andre mennesker, der har lov til at være her. 

Problemer med bonusbørn skaber negative tanker – om barnet og din partner

Kender du de tanker? Så mærk lige efter: Hvilke følelser mærker du egentlig, mens du tænker sådan?

Mit gæt er, at det ikke føles godt. Det er ikke et rart sted at være, når vi tænker sådan, om vores partners barn eller børn.

Rollen som bonusforælder er svær at finde hoved og hale i – læs mere i mit tidligere blogindlæg her. 

Problemer med bonusbørn føles som en knude i maven

De mennesker jeg taler med, beskriver følelsen som:

• En knude i maven
• Afmagt
• Som at løbe hovedet mod en mur
• Slå i en dyne
• Være tilskuer eller gæst i eget liv
• Frygt for om parforholdet kan holde: “Hvis ikke det hér bliver anderledes, så…“

Altsammen tanker der er stressende og aktiverende.

Når dine følelser kommer ud som vrede og irritation

Følelserne fylder, og de ender tit med at komme ud som irritation eller vrede. Det kan være i form af irettesættelser og formaninger overfor barnet, eller i skænderier og opgør.

Men det kan også være, at følelserne i stedet kommer imellem dig og din partner.

I jeres forsøg på at få kontakt og få talt om det, der er så vigtigt for jer, får I i stedet optrappet og aktiveret jeres negative konfliktmønster.

Læs mere om negative konfliktmønstre i mit tidligere blogindlæg her. 

Negative cyklus tager jer væk fra hinanden

Når I to havner i negativ cyklus, mister I kontakt og kapres af svære følelser.

Det kan føles som at være i alarmberedskab. I reagerer typisk ved at den ene “kæmper” for kontakt ved at bebrejde og kritisere.

Mens den anden “flygter” ved at forsvinde mentalt, følelsesmæssigt eller simpelthen ved at gå fra situationen.

Summasumarum: I havner på hver jeres ø og føler jer ensomme. Og problemerne med jeres børn og bonusbørn blev ikke løst.

Problemer med bonusbørn kan få jer til at polarisere

Du begynder måske at anklage din partner for ikke at opdrage godt (læs: strengt) nok. Eller du understreger, at når I får fælles børn, skal tingene gøres anderledes.

Det kan føles truende for din partner, der nu bliver endnu mere eftergivende overfor egne børn. Og der kan opstå opdelinger af familien (mig og mine børn vs. dig og dine børn), alliancer og en slags kamp om, hvis regler er bedst og rigtigst.

Svært at finde fælles fodslag

Hvis I allerede har fælles børn, mærker du måske en sorg over, at forholdet og opdragelsen åbenlyst er anderledes overfor dem.

Du hører måske dig selv klage din nød til veninder, venner, kolleger, i Facebook-grupper for bonusforældre og sammenbragte familier.

Det virker håbløst og uløseligt. Og nedenunder dette mærker du måske:

Alene og ensom.

Sorgfuld.

Skuffet. Og måske den værste af dem alle: Som helt, helt ubetydelig for den, der er så vigtig for dig – din partner.

Dine følelser er IKKE forkerte

Jeg kommer ikke til at fortælle dig, at dine følelser er forkerte. Som i – aldrig. For det er følelser ikke. Og det løser ikke noget at lægge låg på og håbe det bliver bedre, hvis du lige sluger en kamel mere.

Men dine eller andres følelser, og de konklusioner de svære følelser fører til, er ikke nødvendigvis et godt spejlbillede af virkeligheden eller “sandheden”.

Svære følelser er budbringere om, at her er noget, I skal tage hånd om. Ikke budbringere om, at nogen er forkerte.

Så jeg kommer til at rette dit og jeres blik et andet sted hen end mod børnene.

For dine oplevede problemer er helt reelle. Og dine svære følelser, som problemerne afføder er også reelle.

Problemer med bonusbørn løses ikke med gode intentioner

Det er ikke noget, du bilder dig ind og ikke noget, andre, normale og mere velfungerende mennesker bare finder ud af og lever med.

Det er normalt at opleve uoverensstemmelser og værdisammenstød, når man lever i en sammenbragt familie. Det kræver et reelt stykke arbejde.

Men de konklusioner og løsninger du sidder tilbage med (fx noget i stil med at børnene er forkerte og uopdragne), vil jeg råde dig og jer til at tænke over mere end én ekstra gang.

Læs mere om sammenbragte familier i Dr. Patricia Papernows bøger. 

De gode nyheder om problemer med bonusbørn

Den gode nyhed er, at du og din partner kan gøre noget, der hjælper. For det er jer, de voksne, der kan gøre noget for at forandre situationen – så I skal gang; også selvom det ikke altid vil være lige let.

Den anden gode nyhed er, at I aldrig ville hidse jer sådan op over problemerne, hvis ikke I var meget vigtige for hinanden.

Problemer med mine, dine eller vores børn føles ofte som truende eller en potentiel deal-breaker, og derfor bliver I så hurtigt aktiverede.

Mit bedste råd er, at I ser det som en mulighed for at stå stærkere sammen som par og få udfoldet samtalen om, hvad I vil sammen so sammenbragt familie.

Den svære (og vigtige!) samtale

Så I skal i gang med at tale sammen om det, der er så betydningsfuldt og svært.

De følelser, der kan virke forbudte og tabuiserede, fordi det handler om hinandens børn – men ikke desto mindre følelser, der er ægte, der fylder og som kan spærre vejen for, at det bliver bedre.

Udover tid til at tale sammen – kræver det også disse 3 ingredienser. Fra jer begge, vel at mærke:

1) Læg bebrejdelserne på hylden

Det kan være svært ikke at synes, det er din partner, der er gal på den, hvis han/hun ikke oplever det samme, som du gør.

Men den tilgang må du lægge på hylden, hvis I skal have jer en ordentlig samtale.

Hver jeres oplevelse af situationen kan sagtens være meget forskellig.

Og der er ikke noget facit på, hvordan det er mest rigtigt at opleve virkeligheden. Så vær lydhør og øv jer sammen i at se situationen fra den andens side.

Én måde at træne det er, at I begge starter jeres sætning med at sige, hvad du FORSTÅR ved det, din partner lige har delt om det, vedkommende oplever.

2) Husk jeres fælles mål

Jeres samtale handler ikke om, hvem der har ret og hvem, der tager fejl.

Den handler om at få både parforholdet og den sammenbragte familie til at fungere – på trods af, at der kan være uenigheder og forskelle imellem jer.

Så hold øjnene på bolden. Det er jer, der er de voksne og jer to, der skal få det til at fungere for alle i familien.

Børnene har ikke valgt hverken brud, skilsmisse eller din nye partner. Så det er jeres opgave at gøre det til noget, børnene får lyst til at engagere sig i.

3) Anerkend, at I begge er på usikker grund

Husk at I begge vil det bedste for jeres parforhold og for familien, men at I begge er ude på usikker grund.

I har muligvis ikke prøvet konstellationen sammenbragt familie før. Der er mange behov, perspektiver og følelser, der skal tænkes ind og tages højde for – også aspekter, som ingen af jer var forberedte på.

Det er i udpræget grad en øvelse i at lægge stenene, mens I går.

Anerkend, at I begge leder efter en god løsning, også selvom I måske ikke er enige om, hvordan den skal udspille sig, og lige nu slet ikke kan se vejen.

Du og din partner skal være et stærkt hold

Netop derfor har I sådan brug for hinanden – husk at sige det højt. Mind hinanden om, at I ønsker jer at være sammen og at I begge har intentioner om, at det skal lykkes.

Nysgerrig eller inspireret?

Hvis du har brug for en håndsrækning til jeres samtaler om problemer med bonusbørn, har jeg udviklet e-guiden Styrk dit parforhold i din sammenbragte familie.

Den kan downloades på min hjemmeside via linket her.

Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte mig på 61609276 eller anja@livs-vaerk.dk – det er gratis og uforpligtende.

Bedste hilsner fra

Anja Gundelach Brems ♥

Autoriseret psykolog & certificeret parterapeut i emotionsfokuseret parterapi (EFT) – en evidensbaseret metode.

Anja er specialiseret i sammenbragte familier, når den ene eller begge har børn fra tidligere.

Hvor deleordninger, ekspartnere og børnenes loyalitetsbånd udfordrer jeres håb og drømme for fremtiden.

Anja hjælper par med at opdage og standse negative samspilsmønstre, så I kan fordybe kontakten og forbindelse til hinanden – for det er jer, der skaber rammerne for familiens trivsel.

Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev og downloade min e-bog med 3 øvelser til mere nærhed og færre skænderier. Klik på linket, brug formularen i bunden af siden eller pop-up boksen.