Tag Archive for: behov

Styrk dit parforhold med et Par-tjek

Styrk dit parforhold med et Par-tjek

Par-tjek er 2 samtaler der gør en forskel

I modsætning til vores arbejdsliv, haven, bilen eller pensionsopsparingen forestiller vi os ofte, at parforholdet passer sig selv.

Hvis bare vi har mødt den rigtige, skal alt det gode nok komme naturligt – om det så er sex eller nærvær, vi ønsker os.

Men lidt efter lidt kan hverdag, travlhed – og  kedsomhed eller utilfredshed snige sig ind.

Det er ikke som før. Du mærker, at du savner varmen, nærheden, sexlivet eller den gode stemning.

Og vi bliver så skuffede over og hårde ved os selv og hinanden, når det sker: Der må være noget galt med dig, mig eller parforholdet.

Det behøver dog langt fra at være tilfældet. Læs med for at få konkrete råd til, hvad du selv kan gøre.

Læs mere om Par-tjek her eller book en tid med det samme

Er det hele blevet hamsterhjul og leverpostej?

Om det så er opvasken du (altid) tager, pengene du tjener eller den ekstra tjans med ungerne i weekenden, som du ikke føler, din partner værdsætter, så er det tid til, at du får luftet frustrationerne. 

Før du eksploderer. For så er det så svært at høre, at du ønsker dig nærvær og kærlighed.  

Den dårlige nyhed er, at løsningen ikke er én enkelt handling eller et magisk redskab eller værktøj.

Før ligesom haven løbende skal luges for ukrudt, og støvet også samler sig i pølser langs panelerne næste weekend, så skal parforholdet også vandes jævnligt for at holde sig levende.

Et Par-tjek er en måde at ‘tjekke ind’ med hinanden og parforholdet – uden I samtidig forpligter jer til et længerevarende forløb.

Så – den gode nyhed er, at du selv kan gå i gang NU. Læs med og få et par bud på hvordan.

Ønskes: Selvrealisering og kontakt. Haves: Travlt!

Kombinationen af arbejdsliv, børn og højt tempo efterlader rigtig mange par med alt for lidt tid og overskud til kærlig kontakt med hinanden.

Vi har ofte tårnhøje forventninger til parforholdet: Vi skal være hinandens bedste venner og passionerede elskere.

Vi vil realisere os selv og ikke begrænses, alt imens vi ønsker os samhørighed.

Vi håber sådan, at parforholdet skal rumme alt dette, og at vi i processen selvfølgelig også vil gøre hinanden lykkelige.

Parterapeut og sexolog Esther Perel fortæller i sin TedTalk om dilemmaer og udfordringer i parforhold i dag

truer med skilsmisse

Når længsler lyder som kritik

Samtidig har de færreste af os lært at kommunikere vores følelser og behov på en måde, der gør det muligt for vores partner at lytte til og imødekomme os.

Vi håber, vores partner kan læse tanker. Eller vi forsøger at kommunikere gennem hentydninger, stilhed eller bebrejdelser:

”Når jeg siger eller gør x, er det da åbenlyst, at jeg vil have dig til at…” (indsæt selv behov, længsel, drøm).

Det er bare ikke sikkert, det er så åbenlyst for din partner.

Måske bliver du overvældet og tænker: ”Kan vi overhovedet leve sammen, hvis vi ikke engang kan løse denne lille ting?”

Denne tanke er i sig selv med til at eskalere situationen til det værre, særligt hvis du siger den højt midt i en ophedet situation!

Måske er et service-eftersyn noget for jer? Et Par-tjek består af et spørgeskema, en parforholdsrapport og 2 samtaler med mig. 

Læs mere om de forskningsbaserede effekter af et Par-tjek her eller book en tid med det samme.

Har du hængt vasketøj op? = Er jeg vigtig for dig?

Gode parforhold handler om tryghed og kontakt. Og hvis den basale tillid er udfordret, kan vi blive i tvivl om, hvorvidt den grundlæggende præmis: “Er du der for mig, når jeg har brug for dig?” stadig gælder.

Det giver sig udslag i mistillid og utryghed.

Følelsen kan sprede sig fra ét område af livet til pludselig at ’flytte ind’ i dagligdags uoverensstemmelser: “Jeg har bedt dig fjerne dit rod SÅ mange gange – er du bare ligeglad eller hvad?!”

“Glemmer du så også at hente ungerne, når vi har aftalt DET?”

Ofte taler jeg med par om, at bebrejdelser eller ‘tjekke-adfærd’ (“har du nu husket…?”) er vores bedste bud på at spørge:

“Hører du mig? Ser du mig?”

“Er jeg og vores liv vigtigt for dig?”

“Har du min ryg, når det virkelig gælder?” 

Det er BARE ikke det, din partner hører. Tværtimod. Han eller hun hører kritik. Bliver irriteret. Trækker sig. Ruller øjne.

Og så skruer du lige et hak op, fordi det opleves sårende og truende, når ham eller hende, der er så vigtig, virker ligeglad.

Negativ cyklus – blindgyde eller vejen til det vigtige?

Så hvad gør I, hvis I gerne vil nærme jer hinanden? Når I fanges i negativ cyklus, er det et tegn på, at I er vigtige for hinanden. Ellers ville I aldrig orke at engagere jer helhjertet i konflikter med hinanden.

Det er kærlighedens pris, at når vores nærmeste opleves utilgængelige, reagerer vi med selvbeskyttelsesadfærd.

Det er ikke særlig hensigtsmæssigt. Men det er, hvad vi kommer til at gøre, for ikke at mærke smerten der opstår, når vi ikke føler os set, hørt og elsket af den, der er så vigtig.

Den gode nyhed er, at I aldrig ville hidse jer sådan op, hvis ikke I var vigtige for hinanden. Den dårlige nyhed er desværre, at I kan ende med at slide hinanden og parforholdet op, hvis ikke I ændrer adfærd.

Så længe I er fanget i det negative mønster, løser I ikke noget.

Trygheden og den gode kontakt svinder, og I kan ikke høre hinandens behov.Over tid opleves dette som dalende parforholdstilfredshed.

Hånden op af blenderen!

Hvad skal I gøre?

  1. Stop ulykken! I stedet for at følge impulsen: ”Jeg må væk!” eller at opsøge din partner i form af at tjekke, bebrejde, kritisere (= ”er du der for mig?”), så stands. Tag en time-out.
  2. Sig højt, at du kan mærke, I er på vej ind i noget svært, at det ikke er det, du ønsker.
  3. Fortæl hvilke behov eller længsler du mærker, fx: “Jeg har brug for, at du hjælper mere med det praktiske.” Måske kan I være fælles om ikke at gå længere ned af blindgyden?

Ofte er selve beslutningen om hjælp i sig selv med til at løsne op for hårdknuden.

Det er samtidig en måde at vise hinanden, at jeres parforhold betyder meget for jer – nok til at I vil arbejde med det og investere i hinanden.

Bedste hilsner fra

Anja Gundelach Brems ♥ 

Psykolog og parterapeut Anja Gundelach Brems

Autoriseret psykolog & certificeret parterapeut i emotionsfokuseret parterapi (EFT) – en evidensbaseret metode.

Anja er specialiseret i sammenbragte familier, når den ene eller begge har børn fra tidligere. Hvor deleordninger, ekspartnere og børnenes loyalitetsbånd udfordrer jeres håb og drømme for fremtiden.

Anja hjælper par med at opdage og standse negative samspilsmønstre, så I kan fordybe kontakten og forbindelse til hinanden – for det er jer, der skaber rammerne for familiens trivsel.

Nysgerrig? Inspireret?

Du er velkommen til at kontakte mig og uforpligtende høre mere om, hvad et parterapeutisk forløb, et Par-tjek eller et parforholdskursus kan gøre for jer. Det er nemt at booke tid online – det kan du gøre lige her.

Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev og downloade min e-bog med 3 øvelser til mere nærhed og færre skænderier. Brug formularen i bunden af siden eller pop-up boksen. 

Du kan også fange mig på mail anja@livs-vaerk.dk eller mobil 61609276.

 

/af

Hvordan tilgiver jeg utroskab?

Negativ cyklus

Hvordan tilgiver jeg utroskab – skal vi videre sammen eller hver for sig?

Brevet fra Silhuetten er redigeret/forkortet (red.) 

Kære Anja.
Jeg håber sådan, du kan give mig et råd eller to.
Jeg er 36, mor til 2 (11& 5) og gift. Vi har været sammen i 21 år og mødtes, da vi var unge. Vi har altid været meget forskellige, og det har vist sig i forholdet. Jeg har tidligere haft en fødselsdepression med vores yngste, som jeg gik med i 9 mdr., inden jeg kom i behandling.

For 3,5 år siden havde min mand en affære med vores datters venindes mor, lad os kalde hende X. Noget, der vendte op og ned på vores og mit liv. Han var ansat i firmaet, hvor X var medejer.

Min mand begyndte at ændre sig, blev hemmelighedsfuld, skjulte sin telefon og gik aldrig uden den. Han blev længe oppe om aftenen, gik flere ture med hunden, gik i bad 2 gange om dagen, sætte hår inden arbejde (hvilket han aldrig har gjort tidligere), talte hengivent om X og begyndte at deltage i firmaarrangementer. Jeg kunne se og mærke en mand, der ændrede sig for mine øjne, trak sig, og der opstod en afstand mellem os.

Alle disse ændringer gjorde, at jeg kiggede i hans telefon og fandt brudstykker af en sms, hvor de ”savner hinanden”. Han benægtede alt og holdt nu den brudte tillid imod mig. Jeg var skurken, fordi jeg havde brudt vores tillid ved at kigge i hans telefon.

Affæren står på i trekvart år, hvor jeg får det dårligt både fysisk og psykisk. Jeg bliver faktisk en silhuet af mig selv, og jeg tror på alt det, han beskylder mig for af dårligdomme i forholdet.

Mærkeligt nok ville jeg kæmpe for forholdet, savnede ham og havde da også sex flere gange med ham, så utroskaben fortsatte, nu var han bare elskerinden utro.
Efter et par måneder valgte han at give ægteskabet en chance. Jeg troede, jeg fik en mand hjem der ville mig os.

Men jeg fik en hadefuld mand hjem, som var så vred over, at jeg ville give ham en chance. Han opgav ikke kontakten med X. De skrev, ringede sammen flere gange om dagen og sås et par gange i hemmelighed. Men jeg kunne mærke det.
Jeg kiggede igen i telefonen, hvor jeg så beskeder, hvori han skrev til hende, at han aldrig ville opgive tanken om hende: Hun var hans livs kærlighed, han ville leve for, at de kunne finde sammen igen, og han skrev, at han ikke havde følelser for mig.
Igen benægter han og lyver for mig og den parterapeut, vi går hos på det tidspunkt.

På et tidspunkt kommer han hjem og har ’cuttet’ kontakten til X og siger, vi skal være sammen. X har fundet sammen med sin mand igen. Arbejdet med tillid og genopbygning af vores fundament begynder. Vi går til parterapi, PREP mm. (PREP er et kursus for par – red.)
Her er vi i dag i nutiden: Min mand siger nu, at han fortryder utroskaben, og det, den førte med sig. At han elsker mig, og at jeg er den rette for ham.
Jeg har dage, hvor jeg er usandsynligt trist. Dage, hvor jeg kan mærke ’noget’, og så kan der være erindringer om en sms-besked mellem dem. Der er også dage, hvor jeg er glad.

I efteråret gav jeg udtryk for, at jeg ønskede et barn mere. Jeg fik at vide af min mand, at jeg var egoistisk, blåøjet, og at han ikke ønskede flere børn (vi har brug for hjælp til fertilitetsbehandling). Vi ønsker ikke længere det samme for vores familie.

Jeg ser alle de trælse og irriterende ting ved ham. Vi taler ikke ret meget sammen, og jeg oplever, at jeg hele tiden skal forsvare mig. Vi sidder i hver sin ende af sofaen, vi kysser ikke mere (mit valg), har ikke sex mere (sidste gang måtte jeg stoppe, da det føltes helt forkert og over min grænse).

Jeg har lagt meget afstand til ham. Jeg kan ikke længere se ham i øjnene. Der er ikke tosomhed, eller følelsen af at “ville- det-bedste-for-hinanden” – ikke længere. Jeg føler mig ikke længere set og hørt.

Jeg har svært ved at acceptere, at jeg muligvis skal være dén, der er skyld i, at vores børn bliver skilsmissebørn. Jeg husker tydeligt, min datters smerte da vi gik fra hinanden. Han har truet med, at det vil blive grimt, hvis vi skal skilles.

Jeg er begyndt i terapi for mig selv. Jeg ved, genopbygningen af tillid tager tid efter utroskab – men hvor lang tid?

Mange siger: “Nu må du tilgive og komme videre”. Men jeg har det SÅ svært! Jeg vil gerne tilgive, men det er, som om noget modarbejder.
Jeg ved, han siger, at han har fortrudt en masse af de ting, der er sket. Jeg har bare det dér MEN – og jeg føler, det bremser mig i mit liv?! Hvordan kommer jeg videre?
Jeg kan ikke kende den triste pige i spejlet, men jeg ved, det er mig. Hvor er glæden? Hvordan finder jeg den?

Mange hilsner

Silhuetten

Svar: Hvordan tilgiver jeg utroskab – skal vi videre sammen eller hver for sig?

Kære Silhuet.

Tusind tak for dit brev. Jeg læser flere forskellige spørgsmål, problemer og udfordringer ud af din mail. Mit svar er derfor mest af alt en række overvejelser, som jeg vil dele med dig. Og så håber jeg, mine refleksioner kan hjælpe dig til at finde klarhed i den svære situation, du står i.

Godt gået

Så som det første har jeg lyst til at give dig et virtuelt kram og sige: Hvor er det godt gået, at du stadig står på benene, og at du lytter til hende i spejlet – selvom du næsten ikke kan kende hende længere. Du skriver til mig, rækker ud efter hjælp og går i terapi. Alt det fortæller mig, at du stadig har fat i din styrke, og at der er en masse, du ønsker dig her i livet.

Hvad kræver det at ‘hele sårene’ efter utroskab?

Der kan være mange grunde til, at mennesker er utro og indleder en affære. Dem vil jeg ikke begynde at redegøre for her (læs evt. mit tidligere blogindlæg om utroskab). Og jeg er klar over, at jeg udelukkende har situationen beskrevet fra din side.

Men hvis du og din mand vil finde sammen igen efter utroskaben, er der helt forståeligt ‘sår’, der skal heles. Det kræver et stykke arbejde at genopbygge tilliden og trygheden.

Når jeg møder par, der søger hjælp, så spørger jeg altid grundigt ind til, hvad de ønsker sig af forløbet. Hvis jeg sad overfor dig og din mand, ville jeg præsenterer jer for følgende ‘3 veje’ – og mit første råd er, at du tager stilling til, hvilken vej, du ser dig selv på:

  1. Status quo: Er du i tvivl om, hvorvidt du ønsker at være i parforholdet? Er du for kriseramt til at kunne tage en beslutning? Eller bare ikke klar til at gøre noget ved problemerne endnu? I så fald består arbejdet i at afklare tvivlen, mens man ‘står i stormen’. Det hedder tvivlsrådgivning, og er ikke parterapi – læs mere om forskellen på parterapi og tvivlsrådgivning her.
  2. Er du på vej mod et brud? Det kan også være, det, du mærker er, at kærligheden er væk mellem jer. For din mand kan det være, at affæren, forelskelsen og følelserne for den anden person er for svære at glemme. Eller én eller begge af jer har mistet troen på, at jeres savn, behov og længsler kan indfries i parforholdet. Der er ikke længere de kræfter, villighed eller det håb til stede, der skal til for at ‘reparere’ brud og svigt i parforholdet.
  3. Er du villig til et helhjertet parterapeutisk forløb? Til at stille dig sårbar, være ærlig, tage ansvar for egen andel af jeres problemer, afslutte affæren (medmindre I er enige om et åbent forhold) og ikke true med skilsmisse i en given periode?

Når du selv har taget stilling, kan du spørge din mand om det samme – hvis I vil videre sammen, må I være enige om vejen, så I kan trække i samme retning.

Konsekvenserne af din mands utroskab

Men når jeg læser dit brev, har jeg svært ved at se, at I overhovedet har et parforhold – eller at på nogen måde er enige om, hvad I ønsker jer med hinanden. Det lyder heller ikke, som om I er i stand til at tale om det på en konstruktiv måde.

Du skriver, at jeres forskelligheder, affæren og alt, hvad der fulgte efter, har ramt jeres parforhold på en lang række områder, bl.a.:

  • du har lagt afstand til ham
  • du kan ikke længere se ham i øjnene
  • du mærker ikke følelsen af ’tosomhed’ og at ’ville- det-bedste-for-hinanden’
  • du føler dig ikke set og hørt
  • du ønsker et barn til – det gør han ikke

Alt dette har ramt jeres intimitet ved, at din krop siger fra, når I forsøger at have sex eller kysse – det føles forkert og grænseoverskridende.

Pas på dig selv – respektér dine grænser

Jeg kan kun opfordre dig til at lytte til det, din krop fortæller dig. Du får ikke mere lyst til sex ved at gå over dine egne grænser og have sex, der er smertefuld, eller som foregår på måder, du ikke er tryg ved.

Det er helt normalt, at den partner, der er bange for at miste parforholdet efter en affære, kan komme til at strække sig og fx gå med på seksuelle fantasier for at bevare relationen. Særligt hvis den utro part fortæller, at affæren opstod på baggrund af længsler, som ikke har været en del af jeres parforhold. Men det er ikke hjælpsomt eller sundt for dig, og det skaber bare nye sår, der så igen skal heles.

Hvordan træffer du det svære valg?

Helt overordnet lyder det, som om du har svært ved at mærke, hvad der er rigtigt for dig. Det er helt normalt, at det er vanskeligt at orientere sig, når vi er ramt af en krise. Så har vi ikke adgang til de samme ressourcer mentalt, følelsesmæssigt og fysisk som ellers. Jeg synes, det lyder, som om du er rigtig presset:

Du er udmattet, genkender ikke dig selv i spejlet og din krop siger fra. Det er klare signaler om, at du har brug for øjeblikkelig forandring. Så – hånden på hjertet: Hvordan er mulighederne for, at din mand er villig til at:

  • Stille sig nysgerrigt til rådighed i forhold til at forstå, hvordan affæren har ramt dig – og handle på dette
  • Lytte til din smerte og sårede følelser – også selvom det aktiverer hans egne følelser af skyld og skam
  • Tilbyde dig trøst og omsorg
  • Udvise en grad af fortrydelse eller anger, sige undskyld, bede om tilgivelse og forsikre dig om, at det ikke sker igen – alt efter hvad der hjælper jer til at genskabe trygheden i jeres parforhold?

Måske kan I have en samtale med udgangspunkt i de 3 veje eller punkterne ovenfor. For mig at se, er det helt nødvendigt, at I stiller skarpt på, om I vil udvikle parforholdet til det bedre. Eller også skal I fra hinanden, så I ikke slider hinanden op et sted midt imellem.

Hvis samtalen ikke er mulig på egen hånd, kan det være, I igen skal forsøge jer med hjælp fra en parterapeut. I er velkomne hos mig, eller I kan finde en uddannet parterapeut på dkceft.dk eller parterapeuter.dk

Måske kan du eller din mand ad denne vej komme frem til en afklaring af, hvad I ønsker jer – sammen eller hvad for sig.

‘Komme videre’ – hvordan?

Du skriver, du har det dårligt med evt. at være den, der ’vælger at blive skilt’. Og muligvis bliver det dig, der siger endeligt fra overfor jeres parforhold, som det er nu.

Hvis du sammen med din mand, kan svare ja til, at I vil gøre det arbejde, jeg beskriver ovenfor, så har I en chance. Hvis ikke, så er mit råd, at du beslutter dig for at passe på dig selv. Og det kan være, du bedst ‘kommer videre’ ved at afslutte jeres parforhold.

For i min optik er det ikke muligt bare at ’tilgive og komme videre’ – ikke uden at gøre arbejdet. Slet ikke efter så voldsomme svigt, brud og løgne, som du har oplevet med din mand.

Jeg håber, du kan finde mennesker omkring dig, der er i stand til at forstå dette og støtter dig i din beslutning – hvad end du vælger.

Fælles ansvar – om I skal være sammen eller ej

Hvis I vælger at gå fra hinanden, er det altid smerteligt for begge parter og børnene. Men: I har sammen et ansvar for at være gode forældre – også efter et brud. Når din mand truer med, at ’det bliver grimt, hvis I skal skilles’, er det hverken befordrende for at udvikle jeres parforhold eller konstruktivt for et videre samarbejde. Han har ligesom dig et ansvar for at være en god forælder for jeres barn og samarbejdspartner med dig – om I vælger at være i et parforhold eller ej.

Jeg sender mine bedste ønsker til dig og jer.

Bedste hilsner fra

Anja Gundelach Brems ♥ 

Autoriseret psykolog & certificeret parterapeut i emotionsfokuseret parterapi (EFT) – en evidensbaseret metode. Anja er specialiseret i sammenbragte familier, når den ene eller begge har børn fra tidligere. Hvor deleordninger, ekspartnere og børnenes loyalitetsbånd udfordrer jeres håb og drømme for fremtiden.

Anja hjælper par med at opdage og standse negative samspilsmønstre, så I kan fordybe kontakten og forbindelse til hinanden – for det er jer, der skaber rammerne for familiens trivsel.

Psykolog og parterapeut Anja Gundelach Brems

 

/af

Kan man forelske sig i hinanden igen? 4 konkrete råd

Kan man forelske sig i hinanden igen?

“Det hele gik lidt for stærkt. Vi glemte hinanden og kærligheden midt i vores sammenbragte familie. Kan man forelske sig i hinanden igen?”

Læs med når psykolog & parterapeut Anja Gundelach Brems svarer på spørgsmål i Livsværks Brevkasse.

 

Hej, tak for en god brevkasse.

Jeg er en kvinde på 42, har 2 hjemmeboende delebørn.

For ca. 3 mdr. siden mødte jeg en mand på 45, også med 2 børn.

Vi blev stormende forelskede og gik meget hurtigt frem med at introducere børn osv.

Vi brugte nærmest alle dage sammen og næsten kun sammen med børnene og sjældent alene, da vi har børn i modsatte uger.

Jeg kunne mærke, at det gik for hurtigt, da jeg ikke følte, at vi fokuserede på os og vores forelskelse. Jeg italesatte det et par gange, men vi kørte fortsat på. Jeg kunne mærke, at han pludselig ikke var helt til stede, og vi tog så snakken.

Vi er enige om, at vi har mistet forelskelsen for hurtigt midt i at lege storfamilie. Vi har ikke lyst til at afslutte det, da vi er glade for hinanden, ikke er trætte af at være sammen og kan se os sammen i fremtiden. Vi har derfor besluttet at nulstille, altså ikke holde pause men gå lidt tilbage. Dvs. ikke ses hver dag og kun når ungerne er lagt i seng og i det hele taget fokusere kun på ham og jeg.

Vi håber, vi på den måde begge kan få mærket efter, hvad vi føler, og om vi – sammen som kærester – kan blusse lidt op igen.

Mit spørgsmål er, om det er en god idé, og om det mon overhovedet kan lade sig gøre – at savnet og “forelskelsen” blusser lidt op igen?

Svar: Kan man forelske sig i hinanden igen?

Kære ‘kvinde på 42’,

Tusind tak for dit spørgsmål. Jeg synes, det lyder som så gode overvejelser og ideer, I har til jeres situation – når nu I er glade for hinanden og klar på at give forholdet en chance.

Så det korte svar er, at: Ja! Det kan bestemt lade sig gøre at forelske sig igen – men det kalder på en kærlig indsats.

Mit svar til dig er en række områder, I kan forsøge jer med at styrke. Men først lidt nuancer på den situation I, står i.

Livet i en sammenbragt familie

Som du rigtigt skriver, har I ’leget storfamilie’. Og I er en stor familie – men en særlig én af slagsen – nemlig en sammenbragt familie, som på væsentlige områder adskiller sig fra førstegangs-kernefamilien.

De fleste sammenbragte familier, jeg møder, oplever, at det er rart at vide, at: ’Nå ja, vi kan ikke have de samme forventninger til vores sammenbragte familie som til den kernefamilie, vi (måske) kom fra’. For arbejdet med at få familien til at fungere er simpelthen et andet. Her er et par eksempler på forskelle:

  • Du og dine børn kommer med helt andre historier om at være familie, opleve et brud fra deres far, bo for jer selv, traditioner osv. med jer i bagagen – gode som svære – end din kæreste og hans børn.
  • Jeres to familier har vidt forskellige oplevelser og erfaringer med, hvad ’man plejer’, og hvad der ’er normalt’ at gøre i en familie.

Det kan sammenlignes med mennesker fra to forskellige kulturer, der skal finde en ny måde at leve sammen på – samtidig med at I indbyrdes respekterer og skaber plads til de måder, I plejede at gøre tingene på.

Vi ville ikke være så overraskede, hvis vi kunne se, hvor forskellige vi er (fx at den ene familie var fra Kina og den anden fra Tanzania – her ville vores forventning være, at ‘her skal vi da lige bruge lidt tid på at forstå hinanden‘ – det tænker vi typisk ikke om to ‘almindelige’ familier bosat i Danmark)

Plads til alle – også parforholdet

Når vi er sammen i en sammenbragt familie, er der altså rigtig mange interesser og følelser i spil på én gang. For at stille det lidt skematisk op, så kan man sige, at der er nogle områder i en sammenbragt familie, der alle skal passes og have opmærksomhed, for at samværet fungerer. Det er:

  1. Forholdet mellem dig og dine børn
  2. Forholdet mellem din kæreste og hans børn
  3. Jeres børns forhold til mors/fars nye partner
  4. Jeres børns forhold til den andens børn (hvis det sker trods de modsatte uger)
  5. Jeres (stadig ret nye) parforhold

Det skal ikke læses som en prioriteret rækkefølge, jeg har stillet op – men der er virkelig en fare for, at opmærksomheden på jeres forhold, netop kommer allersidst – når alle i familien er samlet på ét sted.

Forskning i sammenbragte familier viser, at når børnene har det godt og trygt med deres biologiske forælder, så bliver der mere plads til den nye partner – både følelsesmæssigt og ofte også helt konkret. Så udtrykket: ”Glade forældre giver glade børn” holder (måske) i førstegangsfamilier – men IKKE i sammenbragte familier.

Tjek fx Dr. Patricia Papernows bøger og website for mere info om sammenbragte familier 

Så når I er sammen som par, mens der er børn, fungerer det bedst, hvis I tager jer af børnenes behov før jeres parforholds behov. Det har I intuitivt mærket og handlet efter – og tillykke med det!

Det siger alt om, hvor meget I bestræber jer på at være gode og kærlige forældre. Og det er ikke alle, der får set deres børns behov, når forelskelsen tager fat. Bagsiden af medaljen er, at det har kostet i intimitet og nærvær mellem jer to. Og det er tid til også at fokusere på jer.

Sådan styrker I parforholdet

Så I skal altså gøre noget andet ved siden af at være gode forældre, hvis I vil genoplive forelskelsen og styrke jeres parforhold.

I kan tænke sådan om det, at jeres parforhold (ligesom jeres børn) også skal have kærlig opmærksomhed for at det kan styrkes, næres og gro.

Mine konkrete råd på den baggrund er:

1) Fokusér på par-tid

Start med at finde tid i kalenderen, hvor I kan ses – bare jer to. Hvis det er muligt. Det kan være det kræver lidt kalendergymnastik og børnepasningsaftaler, men det er mit bud, at der vil være rigtig meget vundet ved at skabe par-tid – både for jer og børnene.

Børn kan have det meget blandet med at se mor eller far være nyforelsket og kærlig med en ny partner, og I har brug for at kunne rette udelt opmærksomhed mod hinanden – og for at mærke jer selv sammen med hinanden.

Udtrykket du bruger; ’at nulstille’ er en god metafor – I skal netop tænke, at I starter med at ’date’ og lære hinanden at kende igen. Nysgerrighed, ro og nærvær er jeres vigtigste ingredienser her. I skal i gang med at udforske hinanden og jer sammen.

Tænk også par-tid helt småt – hvornår kan der lige blive plads til for eksempel: En kop kaffe på sengen, et varmt blik, at lege med hinandens hænder under bordet, mødes virtuelt til et glas vin eller en kop te, når der er ro i huset.

2) Lær hinanden at kende gennem aktiviteter

Fortæl hinanden, hvad I kan lide at lave: Hvad holder I af hver i sær? Hvad kunne I tænke jer at lave sammen? Prøv at fokusere på hvilke følelser eller kvaliteter, I ønsker jer at mærke sammen. På denne måde kan I få øje på, hvad I søger i samværet (fx at lave noget fysisk, glæde, overraskelse, nærvær).

Så hvis det ikke er muligt at tage på weekendtur med overnatning, så se om I kan få plads til elementer af det, I holder af i stedet.

Arrangér fx en date hver; en overnatning hjemme hvor I har gjort noget særligt ud af det, en gåtur, besøge et sted i byen eller naturen der har speciel betydning, eller inddrag den anden i en aktivitet, som viser hinanden noget om, hvad I holder af at lave.

3) Invitér leg og nysgerrighed ind

Hvis I har lyst, kan I downloade min e-bog og lave finde guiden til at lave jeres eget samtalespil – for mange par er det en god måde at invitere nysgerrighed, leg og en masse forskellige og uventede emner ind i samtalen.

Træk et spørgsmål hver aften eller et par stykker en gang om ugen – fx over telefonen, hvis I ikke er sammen.

4) Vis hinanden kærlig opmærksomhed

Det lyder, som om I er logistisk udfordrede, da I har børn i modsatte uger. Så de aftener og dage hvor I ikke ses, kan I holde en varm og nær kontakt ved at sende beskeder, fotos af hvad I laver, eller hvor I er, fortælle at I tænker på hinanden, at I fantaserer om noget erotisk eller noget helt tredje.

Nøgleordet er, at I mærker og deler, at I har hinanden i tankerne og glæder jer til at være sammen. Det kan være med til at opbygge tiltrækning, som I så kan nyde, når I ses.

Jeg sender en masse gode og kærlige tanker jeres vej – og håber det bedste for jer alle fremover.

Bedste hilsner fra

Anja Gundelach Brems ♥ 

Autoriseret psykolog & certificeret parterapeut i emotionsfokuseret parterapi (EFT) – en evidensbaseret metode. Anja er specialiseret i sammenbragte familier, når den ene eller begge har børn fra tidligere. Hvor deleordninger, ekspartnere og børnenes loyalitetsbånd udfordrer jeres håb og drømme for fremtiden.

Anja hjælper par med at opdage og standse negative samspilsmønstre, så I kan fordybe kontakten og forbindelse til hinanden – for det er jer, der skaber rammerne for familiens trivsel.

Psykolog og parterapeut Anja Gundelach Brems

/af

Sådan ødelægger du den gode stemning i dit parforhold

Sådan ødelægger du den gode stemning i dit parforhold

3 tips til ikke at få dit budskab igennem

1) Kritisér

2) Bebrejd

3) Ret på din partner.

Ekstra bonus: Bliv misforstået og kickstart jeres negative cyklus på rekordtid.

Ej, spøg til side – og til sagens kerne. Det handler om de situationer, hvor du kritiserer din partner over småting – selvom det egentlig handler om noget andet.

Kan du genkende dig selv i dette? Så er du ikke alene.

Her kommer mine bud på, hvorfor det sker. Du får også et par tips til at stoppe den negative cirkel.

Tell – don’t show

De fleste par, jeg taler med er en smule pressede. De bakser med det, de plejer at bakse med – men nu med hjemmeskole, corona-frygt, usikkerhed og uvished oveni.

Det er svære størrelser at sætte ord på – særligt hvis man heller ikke selv helt ved, hvad der er galt.

Og så er det, at mange af os så at sige udspiller vores følelser i stedet for at sætte ord på dem. Her kommer et tænkt eksempel:

Du er ked af, at du ikke rigtig føler dig set af din partner. Eller: Der er sket noget mellem jer, som I ikke har fået talt igennem, som du er vred eller skuffet over:

“Hvorfor er dit arbejde vigtigere end mit? Jeg kan s**** ikke stå for hjemmeskole midt i et telefonmøde…!”

Hvorfor siger du det ikke “bare”, som det er?

…kunne man fristes til at spørge. Men af forskellige (ofte forståelige) grunde, er det svært for dig at få sagt. Måske er du bange for at blive afvist, eller at I igen skal blive uvenner.

Så hvad gør du i stedet? Du udviser adfærd, der skal overbringe budskabet: “Se mig lige, jeg er ked af det og har brug for dig” fx ved at:

  • sætte dig overfor din partner og se trist ud (og din partner spørger ikke til dig)
  • spørge om noget: ”Hvad tænker du egentlig om, at ungerne skal i skole igen efter påske? (din partner svarer: ”Øhm, det ved jeg ikke lige…”, mens han/hun kigger på sin telefon)
  • (og nu er det så, at du skruer op) ”Har du nogensinde tænkt dig at rydde op i køkkenet, eller er det ligesom blevet min opgave?!”

Her kigger din partner op og ser helt forvirret og muligvis en smule livstræt ud – hvilket virkelig tænder dig af, fordi det da er et fuldt ud rimeligt og relevant spørgsmål. Det er det måske også.

Problemet er bare, at det slet ikke var rodet i køkkenet, du havde brug for at tale om. Dit behov var noget andet.

Når budskabet går tabt

Så følte du dig set og mødt? Jeg gætter på nej.

Forstod din partner, at du havde brug for lidt kærlig opmærksomhed? Heller ikke.

Hvorfor? Fordi det, din partner oplever, er at du: Kritiserer. Bebrejder. Eller retter på ham/hende.

Din kritik er protest overfor manglende kontakt

Så du viser irritation på ydersiden, mens du på indersiden mærker ked af det, alene eller vrede. Din kritiske adfærd er dit bedste bud på at få kontakt og råbe din partner op. Men det virker ikke.

Prøv lige at lukke øjnene et øjeblik og tænk over:

  • Når du skruer op og kritiserer, hvilken følelse mærker du så på indersiden (som din partner altså ikke kan se)?
  • Hvordan ser du ud på ydersiden, når du siger det? Måske vækker dette ligefrem en slags forståelse for din tilsyneladende utilgængelige partner?

Læs mere om skænderier som protest mod manglende kontakt i grundlægger af emotionsfokuseret parterapi, Sue Johnsons, bog Hold mig – En vejviser til varig kærlighed

Find ind til budskabet – og drop kritikken

Overvej så:

  • Hvad er dybest set dit budskab eller det, du har på hjerte (som går tabt, når det kommer ud som kritik)?
  • Hvad vil være vigtigt for dig at få talt om (og hvordan vil du have det, når I får det løst)?

Mit gæt er noget i stil med: ”Jeg har brug for, at du ser mig. Interesser dig for mig. At jeg kan mærke dig, og at du er her for mig.”

Eller noget helt konkret: ”Vi skal have talt om, hvordan vi løser det praktiske herhjemme, for jeg føler mig overbelastet.”

Dette er et helt andet og tydeligt budskab, som højner chancen for, at din partner kan møde dig.

Tal fra hjertet

Invitér så din partner til at sidde sammen med dig. Servér kaffe/te og jeres yndlingssnack. Spørg om I kan bruge 30 min. på at tale om noget, der er vigtigt for dig. Og se hvad der sker.

Hvis I trænger til et værktøj til at have denne samtale på en konstruktiv måde, så download min gratis e-bog her. 

Den indeholder 3 øvelser – bl.a. ‘Tal fra hjertet – lyt med nærvær’ . Øvelsen guider jer til, hvordan I kan tage samtalen konstruktivt og undgå faldgruber og misforståelser. 

Bedste hilsner fra

Anja Gundelach Brems ♥ 

Autoriseret psykolog & certificeret parterapeut i emotionsfokuseret parterapi (EFT) – en evidensbaseret metode.

Anja er specialiseret i sammenbragte familier, når den ene eller begge har børn fra tidligere. Hvor deleordninger, ekspartnere og børnenes loyalitetsbånd udfordrer jeres håb og drømme for fremtiden.

Anja hjælper par med at opdage og standse negative samspilsmønstre, så I kan fordybe kontakten og forbindelse til hinanden – for det er jer, der skaber rammerne for familiens trivsel.

Psykolog og parterapeut Anja Gundelach Brems

Autoriseret psykolog & certificeret EFT-parterapeut Anja Gundelach Brems

Inspireret eller nysgerrig?

Du er altid velkommen til at kontakte mig og uforpligtende høre mere om, hvad et parterapeutisk forløb, et Par-tjek eller et parforholdskursus kan gøre for jer.

Online-booking

Det er nemt at booke tid online – det kan du gøre lige her.

Nyhedsbrev og e-bog

Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev og downloade min e-bog med 3 øvelser til mere nærhed og færre skænderier. Brug formularen i bunden af siden eller pop-up boksen. 

Kontakt

Du kan fange mig på mail anja@livs-vaerk.dk eller mobil 61609276.

 

 

 

 

 

 

/af
,

Når utroskaben rammer – og vejen videre

Der er utroskab, der besegler, at forholdet er dødt. Hvor kærligheden er væk, og affæren blot er dødsstødet eller det synlige ’bevis’ på, at det er slut.

Men mange par ønsker at genfinde hinanden, tilliden og nærheden efter utroskab.

I dette blogindlæg kan du læse, hvad der kan ligge til grund for affærer. Og hvordan I finder hinanden – hvis det er dét, I ønsker.

Tillidsbrud og vrede

Når utroskab kommer frem i lyset, slår det skår i tilliden og rammer parforholdet på det mest sårbare sted – den trygge tilknytning: Kan jeg regne med dig? Er du der for mig?
Affæren rammer både nutiden, synet på fortiden og skaber frygt for fremtiden:

”Så dengang, jeg troede, vi var på kærlighedsferie, havde du kontakt til ham? Hvis du løj om det, hvad har du så ellers løjet om? Hvem er du egentlig? Og hvordan skal jeg nogensinde kunne stole på dig igen?”
Og det rammer helt forståeligt partnerens selvværd: ”Hvad var det, jeg ikke kunne give dig?” som er en udbredt idé om, hvorfor vi indleder affærer.

Dette indlæg vil vise, at der måske nok, var noget, vi savnede – men samtalen om, hvem eller hvad kan være overraskende. (Psst! Alle ‘cases’ i indlægget er opdigtede, men afspejler temaer jeg møder i min praksis).

Ja, jeg var utro – men jeg savnede dig!

Parret overfor mig vender demonstrativt væk fra hinanden. Han ser plaget ud og ligner én, der helst vil forsvinde. Hun græder ikke længere; hun er ved at opgive, siger hun.
Det er her, han pludselig ’vågner’: ”Opgive?” siger han med noget, der ligner vrede eller foragt; ”ja, den følelse kender jeg. Det var præcis sådan, jeg havde det, da jeg indledte affæren!”.

Han fortæller, hvor meget han savnede hende efter deres yngste barns fødsel. Hvor alene, han følte sig, og hvor ondt det gjorde at blive mødt af hendes afvisninger.
På en bagvendt måde føler han sig svigtet af hende – derfor vreden. Og han er ikke i stand til at møde sin partner i den smerte, affæren har forvoldt hende, så vi har et stykke vej endnu.

Par, der bakser med eftervirkninger af utroskab, er ofte et sted i denne proces. De ramler sammen i negativ cyklus og kan ikke rumme hinandens behov og følelser. Fordi partnerens smerte aktiverer egen skyld, dårlig samvittighed, vrede eller utilstrækkelighed.

Hvorfor er så mange mennesker utro?

For nogle er affæren deres ’bedste bud’ på få nogle behov mødt, som ellers virker umulige at række ud efter hos partneren. Det behøver ikke at være seksuelle lyster (som vi ofte forestiller os) men kan i lige så høj grad være intimitet på andre planer.

Én at være sårbar sammen med, søge støtte hos, dele noget fortroligt med, som man af én eller anden grund ikke tør vende sig mod sin partner og udtrykke.
Det kan være, man helt har opgivet håbet om, at disse behov kan opfyldes. Man kan være i tvivl, om partneren ville lytte, hvis man prøvede.

Måske har man ikke mange erfaringer med at række ud, og det virker derfor risikofyldt at vove pelsen.
Det kan også være, éns partner tidligere har afvist én – og siden turde man aldrig igen. Og så mødte man ham eller hende, man indledte affæren med. Som lyttede, støttede, tændte på én – lige dér hvor man sådan længtes efter det.

Hvad tænder danskerne på? Læs verdens største befolkningsundersøgelse om seksualitet (og utroskab) her

Hvorfor rækker man ud efter affæren – i stedet for partneren?

Det er en smertefuld og sårbar rejse at begynde at pakke længslerne ud. Den utro part fortæller måske om talrige forsøg på at gøre det tydeligt for partneren, at de længtes efter sex, nærhed eller intimitet på andre planer.
Om at blive skuffet eller føle sig latterliggjort over at fortælle om behov, drømme eller fantasier. Måske i en presset periode med arbejde eller sygdom og konflikter. Hvor ønsket om nærhed eller sex for partneren har lydt som pres og uoverstigelige krav – ikke som et savn eller en kærlighedserklæring.

Trænger I til at få talt om det vigtige? Jeg tilbyder Par-tjek, som er en mulighed for gennem 2 samtaler at fokusere på jeres styrker – og på hvad det handler om, når det bliver svært mellem jer.  

Det er ikke dig – det er mig

I et andet par er manden overfor mig martret af vrede, mindreværd og ydmygelse: ”Hvad havde han, som jeg ikke kunne give dig?” spørger han indædt. For kvinden, der har været utro, opleves situationen anderledes.
Kvinden oplever, at kærligheden til partneren er intakt. Dybest set handlede hendes affære og mødet med ‘den anden‘ lige så meget om et møde med sit ‘andet jeg‘. Hendes drømme om, hvem hun vil være – selv og sammen med sin partner. Og disse ønsker er de samme nu som før affæren – ligesom hendes følelser for sin mand.

Det er altså ofte sider hos én selv, man savner, som affæren vækker til live. Det eventyrlystne, at gribe ud efter livet, at noget igen er nyt, uprøvet, at opleve sig selv livfuld, sprudlende – at vove pelsen, selvom det føles farligt eller risikofyldt.

Hør Esther Perel fortælle mere om dette i sin TedTalk ‘Rethinking infidelity‘ her’ eller i bogen Hvad utroskab kan lære os om kærlighed’ . (Fås på engelsk her)

Paradoksalt nok kan det føles lettere at bede et nyt bekendtskab (altså affæren) om noget sårbart, man længes efter. Fordi smerten ved en evt. afvisning gør mindre ondt, end risikoen for at se sin elskede partner rulle med øjnene og sige: ”Hvad tror du selv?”

På den måde er begge parter i smerte efter en affære – men med meget forskellige udgangspunkter for at kunne lytte til hinandens smertehistorier. Så nu har vi eksplosiv cocktail af skyld, skam, vrede samt omverdenens (og egne) moralske domme over: ”Hvad man da bare skal gøre, hvis éns partner har været utro”, ”én gang utro, altid utro” osv.

Det kan være en kæmpe støtte, hvis I begge kan trække på jeres netværk. Men: Lad dine venner eller familie vide, hvad du har brug for støtte til – og tak nej til andres domme over jeres handlinger og valg om at blive sammen eller gå fra hinanden.

Er der en vej efter utroskab?

Så – er der håb efter affæren? Og hvis ja, hvordan genskaber I tilliden og nærheden i parforholdet?
For den ‘utro part’ indebærer processen bl.a. at arbejde med følgende spørgsmål:

  • Er du villig til at være åben og lyttende i forhold til, hvordan affæren har ramt og såret din partner – også selvom det vækker ubehag, og du får lyst til at flygte?
  • Kan du udholde og rumme din egen skyld, skam, og dårlige samvittighed i stedet for at gå i forsvar?
  • Vil du arbejde med den del af dig, der fremover skal turde række ud efter din partners hånd – og ikke ud af relationen?
  • Hvad kan du gøre for at forsikre din partner om, at du er her nu og vil jeres forhold?

For den ‘bedragede part’ handler det bl.a. om spørgsmål som:

  • Er du villig til at dele dine sårede følelser og den måde, affæren har ramt dig?
  • Hvordan kan du sige ja til din partner og forholdet, hvis du ønsker det – og samtidig sætte sunde grænser (af frygt for ny utroskab kan man komme til at gå over egne grænser for at ’holde på’ partneren)?
  • Hvad har – uden du ønskede det – været din andel i, at I mistede nærhed og kontakt?
  • Er der noget, du savner i jeres relation (som du måske også savnede før affæren), som du vil bede din partner om? Trøst, omsorg og bekræftelse på kort sigt og måske noget andet på den lange bane?

Hvis/når den utro part er i stand til at:

  • Rumme sin partners sårede følelser og vrede
  • Tage ansvar for og anerkende, at affæren ramte partneren
  • Være forudsigelig og tryghedsskabende
  • Forsikre sin partner om, at man vil relationen og acceptere, at tillid kræver gentagne nye erfaringer, reparationer og forsikringer

Ja, så er der gode muligheder for, at I sammen kan få øje på de underliggende behov og længsler, der ofte gemmer sig i skyggerne af affæren. Og så er I på vej videre – sammen.

Nysgerrig på hvad et terapiforløb kan gøre for jeres parforhold? Se mere her eller læs om, hvad andre har fået ud af forløb hos mig her

Du er også velkommen til at skrive dig op til mit nyhedsbrev eller følge mig på Facebook eller Instagram.

Del gerne blogindlægget eller skriv en kommentar!

Jeg hører også gerne fra dig, hvis du har spørgsmål eller uforpligtende ønsker at høre nærmere om, hvad jeg tilbyder.

Jeg kan kontaktes via kontaktformularen nederst på siden eller via

mail: anja@livs-vaerk tlf.: 61609276

/af