Psykolog og parterapeut Anja Gundelach Brems

Velkommen til mit Livsværk – Autoriseret Psykolog, ICEEFT-Certificeret Parterapeut & Supervisor i Emotionsfokuseret parterapi

Anja Gundelach Brems

Specialiseret i parforhold og sammenbragte familier

Som parterapeut hjælper jeg jer med at (gen)finde kontakt og styrke det trygge bånd mellem jer.

Men jeg lærer jer ikke kun at kommunikere bedre og stoppe negative samspilsmønstre eller skænderier på den korte bane.

Jeg hjælper jer også med at blive et ’godt team’ og stå stærkere, så I sammen kan reparere tidligere svigt og ’ømme punkter’.

Sammen med mig, udvikler I et fælles sprog om det svære, der rammer jer. Så I fremover kan ’gribe hinanden’ og finde vejen ud på egen hånd, når livet rammer eller negative mønstre (igen) får tag i jer.

Jeg har specialiseret mig i par, der lever i sammenbragte familier – hvor den ene eller jer begge har børn fra tidligere og kæmper med at få parforhold og familieliv til at gå op i en højere enhed.

Du er ikke alene om at opleve fastlåste, negative samspilsmønstre med din partner

Måske oplever du og din partner:

– at ’små ting’ fører til store konflikter, der går i hårdknude?

– at I efterfølgende havner sårede og alene på ‘hver jeres ø’?

– at savne nærvær, tryg kontakt og at mærke forbindelsen mellem jer?

Velkommen i klubben! Det er menneskeligt og normalt, at vi fanges af negative mønstre eller i perioder glider fra hinanden.

Det ved jeg, fordi jeg hver dag hjælper par, der bakser med at få deres parforhold og familieliv til at fungere.

Jeg kan hjælpe dig og jer, hvis du:

– med gode intentioner og ihærdige forsøg ikke selv har kunne løse problemerne i dit parforhold

– tænker: ”Kan det være rigtigt, det skal være SÅ svært at få det til at fungere, når vi elsker hinanden?”

– skammer dig over ’forbudte’ følelser, som du ikke tør dele med din elskede – og hvis du endelig prøver, eksploderer det mellem jer

– er på nippet til at opgive det hele, fordi kabalen med bonusbørn, eks’er og jeres fælles familie endnu ikke er gået op

Her fortæller par om, hvordan parterapi hos mig har hjulpet dem

Vores situation er noget helt andet nu. Det kan slet ikke sammenlignes.

Vi har fået et nyt sprog, en ny måde at tale om vores relation, baseret på lydhørhed over for den andens følelser.

Vi har værdsat Anjas evne til at fremstå indlevende, nærværende, neutral, dygtig og engageret. Hver eneste gang.” – Thomas og Trine

Tak for din måde at være på og at være en del af vores ’rejse’. Du har gjort, at vi igennem hele forløbet har følt os trygge!

Vi er gladere sammen – og hver i sær. Vi har mere tillid, tiltro og tryghed i vores forhold. Vi hviler langt mere i vores parforhold og os selv. Vi fik øje på hinanden, mere nærhed. Kærligheden, som allerede var tilstede, fik ’nyt liv’.

Vi er så glade for at vi begyndte hos dig – og vil til hver en tid anbefale dig!” – Anonymt par

Før oplevede vi ofte, at kommunikationen om svære emner gik i hårknude. Det var til stor frustration for os begge.

Gennem forløbet fik vi en større forståelse for vores, mønstre, dynamik og hinandens indre oplevelser. Vi fik træning i at skabe forståelse på tværs af forskelligheder – så vi kunne finde hinanden og stå sammen om udfordringerne i vores liv.

Vi har styrket vores kommunikation og er blevet bedre til at sætte ord på indre oplevelser og følelser.”

–  Sabrina og Benjamin

Vi var i en situation med utroskab for os begge – med forskellige årsager og på forskellige tidspunkter.

Vi er et helt andet sted i dag. Vi har fået større forståelse for hinanden og dybere indsigt i os selv.

Vi kan nu tale sammen uden aggression, irritation, skyld og bebrejdelse.

Vi vil anbefale et forløb til alle, der har behov for et forløb omkring deres parforhold, med både store og små problemer.– Anonymt par

Hvorfor blev jeg parterapeut?

Om mig – fagligt

Mit navn er Anja Gundelach Brems, jeg er 45 år og uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 2012.

Jeg er certificeret parterapeut i metoden Emotionsfokuseret Parterapi (EFT), en internationalt anerkendt og evidensbaseret metode.

Jeg har hele mit arbejdsliv dygtiggjort mig i at styrke og udvikle nære relationer i familier og parforhold.

Om mig – min personlige motivation for at arbejde med parterapi

Som barn ville jeg være børnepsykolog med speciale i skilsmissebørn. Det ville jeg, fordi mine egne forældre blev skilt, da jeg var 7 år. Jeg er sikker på, de gjorde deres bedste.

For os børn føltes det bare ofte, som om vi var med i udarbejdelsen af drejebogen: 10 ting du IKKE skal gøre overfor børn, når du bliver skilt.

Siden har jeg vendt bøtten og arbejder nu med jer – de voksne i parforhold.

Mit hjertebarn er den sammenbragte familie – jer der lever i parforhold nr. 2, 3 eller 4 med ’dine, mine og vores børn’, ekspartnere, deleordninger, masser af drømme og håb for fremtiden.

Men hvor svære følelser, tabuer og børneopdragelse kan true nærheden mellem jer.

Om mig – mine sammenbragte familier

Jeg er selv vokset op i et kludetæppe af en sammenbragt familie. Jeg kender til det følelsesmæssige arbejde, der ligger i at skabe mening og fællesskab på tværs i den sammenbragte familie.

Jeg har oplevet på egen krop, hvor galt det kan gå, når misforståelser og konflikter river kludetæppet i stykker.

Men jeg kender også til styrken, når kærlige, kreative og overraskende relationer udvikler sig – og som heldigvis kan ændres til det bedre over tid og med en fælles indsats.

Selv lever jeg også i en sammenbragt familie. Jeg er gift med Martin, og sammen har vi to børn på 13 og 18 år. Og så er jeg bonusmor til min mands datter på 28 år, som heldigvis er vores overbo.

For mig er det både rørende og meningsfuldt at hjælpe par med at opdage og standse negative samspilsmønstre.

Så I kan fordybe kontakten og forbindelsen til hinanden – fordi det er jer, der skaber rammerne for hele familiens trivsel.

Har du lyst til at lære mere om, hvordan jeg kan hjælpe jer?

Styrk dit parforhold – med det samme

Du kan få min e-bog med 3 øvelser, der styrker parforholdet ved at klikke her. Det koster dig kun din mailadresse, og du tilmelder dig samtidig mit nyhedsbrev.

E-bogen giver et godt indblik i, hvordan jeg arbejder – og du og din partner kan komme i gang med det samme.

Styrk parforholdet – i din sammenbragte familie

Lever du i en sammenbragt familie? Så kan du downloade min e-bog med konkrete råd til at få parforhold og familieliv til at fungere.

Du lærer at skelne mellem, hvad der er livsvilkår, I skal lære at leve med – og hvad I sammen kan ændre.

Det koster dig kun din mailadresse, og du tilmelder dig samtidig mit nyhedsbrev.

Nyhedsbrev

Jeg sender tips, tricks og artikler om kærlighed og parforhold direkte til din inbox – og jeg hører gerne fra dig, om hvad du ønsker at høre mere om.

Tilmeldte på mit nyhedsbrev er også altid de første til at kunne tilmelde sig kurser, tema-aftener, få særlige rabatter og andet godt.

Du kan tilmelde dig mit nyhedsbrev her 

Her kan du se et uddrag af mit CV

Erhvervserfaring

Jeg er selvstændig psykolog, parterapeut & underviser i behandlerfællesskabet Tværfagligt hus for mental og fysisk sundhed (2017-)

Stifter & ejer af virksomheden Livsværk (2017-) CVR.nr.: 366 306 39

Ekstern censorBlackbird Institute‘s 4-årige Familie- og Psykoterapeut Uddannelse (2024-)

Psykolog, familiebehandler & parterapeut i Projekt Plan B (2022-23)

Medlem af Dansk Psykologforening

Underviser for Kursusgruppen – 2-dages kursus i EFT-parterapi for psykologistuderende på Kbh. Universitet gennem (2020). Kursusgruppen er støttet af Dansk Psykologforening

Psykolog i Psykologisk Perspektiv (2016-2017)

Psykolog eksternt tilknyttet KFUK Kvindekrisecenter 2016-2019

Psykolog & underviser i Center for Familieudvikling (2015-2016)

Psykolog & underviser i Narrative Perspektiver (2015-2016)

Psykolog i Narrativ Praksis (2014-2015)

Psykolog i PPR, Center for Børn & Familie, Furesø Kommune (2012-2014)

Underviser på workshop for tværfaglig gruppe i DISPUK (2013)

Underviser i psykologi på Ørestad gymnasium, Kbh. S. (2012)

Underviser i udviklingspsykologi på Psykologisk Institut på Kbh. universitet (2012)

Uddannelse

Uddannet psykolog, Cand. Psych. fra Kbh. Universitet (2012)

Certificeret parterapeut, emotionsfokuseret parterapi (EFT) ICEFFT (2016)

Efteruddannelse i emotionsfokuseret parterapi, ved psykolog, EFT-terapeut, supervisor og trainer Jette Simon (2015-2016)

Autoriseret psykolog af Psykolognævnet under Socialstyrelsen (2015)

EFT-Supervisor in Training, optaget på ICEFFT’s supervisorprogram (2020) og tilbyder supervision til EFT-terapeuter 

Modtager løbende supervision på mit parterapeutiske arbejde hos psykologerne Lone Algot Jeppesen og Jette Simon

Jeg er medlem af flere faglige netværk for parterapi, se www.dkceft.dk, www.emotions-fokus.dk og parterapeuter.dk, alle er platforme for kvalificerede parterapeuter

Kropsterapeut fra Body Self Development’s System Terapeut (2002-2004)

Yogalærer, 100 timers uddannelse ved Simon Krohn (2018)

Fotos af mig på hjemmesiden

Alle fotos af mig på hjemmesiden er taget af fotograf, Annette Sletnes, fra Portrætværket 

Jeg kan varmt anbefale Annette, der både tager fantastiske billeder og gør det til en god og tryg oplevelse samtidig.

Andre fagpersoner jeg anbefaler

Websexolog Maj Wismann

Ønsker du online-hjælp til jeres sexliv kan jeg varmt anbefale websexolog, Maj Wismann.

Maj tilbyder onlineforløb til par og singler af høj kvalitet til aldeles rimelige priser. Maj har kurser om:

  • at komme igennem utroskab
  • at håndtere jalousi
  • ParPlan – et redskab til at have trivsel i parforholdet i højsædet det næste år

Du kan læse mere om, hvad Maj tilbyder her.

Maj tilbyder ikke 1:1 sessioner eller online samtaler.

Faglige fællesskaber

Medlem af

Dansk Psykologforening

Om mig 1

Medlem af

ICEEFT

Om mig 2

Medlem af

DKCEFT

Om mig 3

Medlem af

Parterapeuter.dk

Parterapeuterne logo

Respekt og åbenhed

Jeg møder jer med respekt og åbenhed overfor jeres måde og ønsker for at gøre netop jeres parforhold og familie velfungerende.

Møder jer der, hvor I er

Jeg tilbyder et nysgerrigt perspektiv på parforhold og familiedannelse: Om I lever i et monogamt forhold, om I ser jer selv som regnbuefamilie, solofamilie (soloforælder med børn), I i et dynamisk eller åbent parforhold – jeg møder jer dér, hvor I er.

Udgangspunkt i jeres ønsker

Jeg arbejder styrkebaseret med udgangspunkt i jeres ønsker om og forsøg på kærlig kontakt – og med at gøre det muligt for jer at rumme de følelser, der kan opstå, når I fanges af jeres negative mønstre eller mislykkes i forsøget på at nå hinanden.

Kontakt

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive for nærmere information.

Telefon: +45 61 60 92 76

Mail: anja@livs-vaerk.dk

Du kan også bruge nedenstående kontaktformular.

Send din besked her

    Jeg ønsker at blive ringet op

    www.livs-vaerk.dk / anja@livs-vaerk.dk / +45 61 60 92 76 / CVR: 366 306 39 / © Copyright - Anja Gundelach Brems
    Ebog: Styrk dit parforhold i sammenbragte familier

    Få e-bogen: Styrk dit parforhold i sammenbragte familier

    Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag min e-bog Styrk dit parforhold i sammenbragte familier, kvit og frit

    Tak for din tilmelding. Tjek din indbakke for en bekræftelsesmail.